I Gladsaxe tager de arkitekturen alvorligt

Gladsaxe Kommunes nye arkitekturpolitik tager højde for, hvordan arkitektur påvirker os og vil vende det trafikale hierarki, skabe en mere klimavenlig by og gå efter flere grønne byrum og mødesteder, hvor mennesker kan mødes.
Gladsaxe er sit helt eget kludetæppe af stilarter, højder, funktioner og historie. Her på billedet ses både kirke, kirkegård, boligblokke, erhvervskvarter, højhuse og den tidligere TV Byen. Foto: Astrid Busse Rasmussen
Gladsaxe er sit helt eget kludetæppe af stilarter, højder, funktioner og historie. Her på billedet ses både kirke, kirkegård, boligblokke, erhvervskvarter, højhuse og den tidligere TV Byen. Foto: Astrid Busse Rasmussen

I sidste århundrede blev der bygget mange motorveje gennem Gladsaxe. Det har bevirket, at kommunens kvarterer i dag ikke hænger særligt godt sammen, og at der er for lidt plads til fodgængere og cyklister, fremgår det af kommunens nye arkitekturpolitik.

Et mål i politikken er derfor at binde Gladsaxe bedre sammen ved at anlægge flere stier og genveje til fodgængere og cyklister. De nye forbindelser skal inspirere til, at flere lader bilen stå og i stedet tager cyklen eller går, når de skal rundt i Gladsaxe.

Derudover skal der skabes flere attraktive, grønne byrum og mødesteder, som kan understøtte, at mennesker mødes, og nye fællesskaber kan opstå.

Borgmester Trine Græse siger:

– Vi har de senere år skabt banebrydende klimavenlige løsninger som for eksempel Vandledningsstien og Legedammene omkring Gladsaxe Idrætsanlæg. Vi er også i fuld gang med at skabe en mere grøn og levende by med fokus på bæredygtighed, biodiversitet, flere mødesteder og sammenhæng. Med den nye arkitekturpolitik sætter vi ekstra fokus på, at arkitektur skal være bæredygtig og for mennesker her og nu og i fremtiden.

Klimadesignet by

I den nye arkitekturpolitik er der også ambitioner om at skabe en mere klimavenlig by og fremme CO2-venlig transport og byggeri.

– Med arkitekturpolitikken ønsker vi at vende det trafikale hierarki. Fremadrettet planlægger vi for fodgængere først, dernæst cyklister, så for brugere af kollektiv transport og til sidst for bilister. Vi skal også have endnu flere løsninger, der kan opsamle regnvand og håndtere mere varme og dermed imødekomme de klimaforandringer, vi allerede nu oplever, siger Tina Saaby, der blev ansat som stadsarkitekt i Gladsaxe Kommune i starten af 2020.

Gladsaxe Kommunes nye arkitekturpolitik sætter retningen for de fysiske rammer i Gladsaxe med ønsket om at skabe en bæredygtig og smuk by, der hænger bedre sammen. Her Søborg Torv, som det ser ud i dag. Foto: Astrid Busse Rasmussen
Gladsaxe Kommunes nye arkitekturpolitik sætter retningen for de fysiske rammer i Gladsaxe med ønsket om at skabe en bæredygtig og smuk by, der hænger bedre sammen. Her Søborg Torv, som det ser ud i dag. Foto: Astrid Busse Rasmussen

Diversiteten skal bestå

Arkitekturpolitikken er bygget op med målsætninger og designprincipper, som alle kan læne sig op ad, hver gang et nyt projekt går i gang. Det kan være private bygherrer, erhvervsvirksomheder, almene boligorganisationer eller kommunen selv.

– Vi skal tage arkitekturen alvorligt, når vi bygger nyt. Det er helt i orden, at vi ikke er enige om, hvad der er smukt eller grimt, men det er vigtigt, at vi har dialogen om, hvordan arkitektur påvirker os som mennesker. Gladsaxe er præget af mange forskellige former for arkitektur, og den diversitet skal vi arbejde videre med og også kunne rumme i fremtiden, siger Tina Saaby, der har en fortid som stadsarkitekt i Københavns Kommune.

Den nye arkitekturpolitik er udformet i dialog med en lang række interessenter blandt andre foreninger, borgergrupper, virksomheder, råd og faglige eksperter i og uden for kommunen.

Målsætningerne er indarbejdet i politikken, mens designprincipperne er et bilag, der er en integreret del af politikken.

Du finder arkitekturpolitikken og designprincipperne her.

Relateret indhold