Industriens Pension har investeret et trecifret millionbeløb i boligprojektet ‘Trekløveren’, der består af tre punkthuse med 89 boliger.
Det netop færdigbyggede boligprojekt er et af de sidste projekter i Gartnerbyen, der med i alt omkring 2.000 boliger i en årrække har været det største igangværende byudviklingsområde i det centrale Odense.
Læs også: A. Enggaard: City Vest skal være boliger og bydelscenter
Boligerne er indrettet med lyse materialer og har rummelige terrasser og altaner. Der er etableret grønne gårdmiljøer mellem punkthusene.
– Området er karakteriseret ved mange grønne åndehuller, god infrastruktur og kort afstand til centrum, siger ejendomschef i Industriens Pension, Søren Tang Kristensen.
– Vi har oplevet en god interesse for at leje boligerne, og vi er blevet bekræftet i de positive forventninger, som vi har haft til hele området, tilføjer han.
Læs også: Borgernes Hus er forsinket – uenighed om hvem der tager regningen
Skjøde er entreprenør på projektet, mens arkitekt er Arkitema Architects, og bygherrerådgiver er Kuben Management.
Ejendommene bliver certificeret til DGNB Guld, der betyder, at byggeriet skal leve op til høje krav for bl.a. miljømæssig bæredygtighed.