Om projektet
- Start/slut: August 2016/juli 2017
- Areal: 5.629 kvm.
- Budget: 60 mio. kr.
- Bygherre: Din Forsyning A/S
- Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark A/S
- Arkitekt: Friis & Moltke A/S
- Totalrådgiver: Friis & Moltke A/S
- Ingeniør: Ingeniør’ne A/S
- Landskabsarkitekt: Move Arkitektur I/S
UGENS PROJEKT – Den nye administrationsbygning er disponeret som en samlet hovedbygning, med begrønnede tage, der bruges som en aktiv flade. Et stiforløb op over de to tagflader, underbygger mulighederne for udendørs motionsaktiviteter og udkigsplatform.
Det samlede grundareal er 39.141,5 kvadratmeter, der opdeles i et større begrønnet område. 21.000 kvadratmeter er befæstede områder, og 10.500 kvadratmeter disponeres som asfaltbelagte parkeringsarealer , manøvrearealer for arbejdsområder samt oplags- og containerplads. Befæstede arealer suppleres med flisebelagt sti omkring bygningen og et større terrasseområde i terræn.
Bygningen fremstår som en samlet bygningskrop, der indeholder 3.278 kvadratmeter kontorfaciliteter fordelt på kontorfaciliteter, møderum, mødecenter, kantine med produktionskøkken, omklædningsfunktioner med badefaciliteter og motionsrum til medarbejdere. Desuden 1.500 kvadratmeter lager og 840 kvadratmeter værksteds- og laboratorieområder fordelt på vand- og målerlaboratorie, autoværksted, sort værksted og rustfrit værksted.
Hovedbygningen suppleres af to garagebygninger i terræn på hver 150 kvadratmeter og med tilhørende overdækket vaskeplads.
DGNB Guld
DIN Forsyning ønsker at fremstå med en grøn virksomhedsprofil, hvilket underbygges i kravet om 2020 energikrav.
Bygningen skal ligeledes DGNB guld certificeres, hvilket på nogle områder vil stille specifikke og skærpede krav til de udførende.
Rambøll Danmark A/S varetager bygherrerådgivningen. Friis & Moltke A/S varetager totalrådgivningen, herunder arkitektrådgivningen med Ingeniør’ne A/S og Move Arkitektur I/S som underrådgivere. Byggearbejdet udføres som fagentrepriser.
Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af en-families boliger.
Virksomheden overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.