Fokus: Første sal i Waves skal ombygges

Dades A/S planlægger udvidelse af butikscenter.
Visualisering: Aarhus Arkitekterne A/S.
Visualisering: Aarhus Arkitekterne A/S.

Om projektet

  • Start/slut: August 2016/august 2017
  • Areal: 3.000 kvm.
  • Budget: 65 mio. kr.
  • Bygherre: Dades A/S
  • Arkitekt: Aarhus Arkitekterne A/S
  • Ingeniør: Orbicon A/S, Sweco Danmark A/S
  • Bygherreadministrator: Datea A/S
  • Bygherrerådgiver: Leif Hansen Bygherrerådgivning ApS., Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut

UGENS PROJEKT – Sagen omfatter omdannelse af 1. salen af Waves Shoppingcenter i Greve for opførelse af biograf med seks sale med plads til cirka 800 gæster.

Biografsalene er placeret omkring en intern fordelingsgang. Der stilles store krav til de akustiske forhold og derfor udføres biografsalene efter box-i-box princippet. For at få plads til de største biografsale skal taget hæves med fem meter.

Projektet omfatter i alt cirka 3.000 kvadratmeter og består foruden de seks biografsale af et nyt restauranttorv, fællesarealer med to nye caféområder, lager, personalerum, operatørrum og publikumstoiletter.

Materialer i biografområdet følger NFB byggeprogram som definere en høj kvalitet – f.eks anvendes Kvadrat Soft Cells som akustiske absorbenter. Materialer og farver er valgt i mørke og grå nuancer for iscenesættelse af den kommende oplevelse, der arbejdes med farver på udvalgte bygningsdele for at lette wayfinding, som for eksempel indgangsdøre til sal og publikums toiletter. Der arbejdes ligeledes med forskellige typer af lyssætning og effekter for skabelse af den rigtige stemning.

I bespisningsområdet og foyer er materialer, farver og belysning valgt i lyse nuancer, med nordisk inspiration. Bespisningsområdet indrettes for eksempel med trægulve for at skabe den rigtige stemning, og der arbejdes med supergrafik på facader mod salene, som blikfang for besøgende.

Udbudt som totalentreprise

Leif Hansen Bygherrerådgivning ApS varetager bygherrerådgivning. Aarhus Arkitekterne A/S varetager arkitektrådgivning, Orbicon A/S varetager ingeniørrådgivning, Sweco Danmark A/S varetager akustik rådgivning. Dansk Brand- Og Sikringsteknisk Institut varetager brandteknisk rådgivning. Alle rådgivere fortsætter med totalentreprenør. Byggearbejdet er udbudt som totalentreprise i indbudt licitation.

Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af en-families boliger.

Virksomheden overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.

Se mere om Byggefakta A/S.

Visualisering: Aarhus Arkitekterne A/S.
Visualisering: Aarhus Arkitekterne A/S.

Relateret indhold