Dansk Stålinstitut har indstiftet en ny pris, Dansk Stålpris, som fremadrettet skal uddeles hvert andet år. Første gang bliver på torsdag den 13. november på Dansk Ståldag.
Initiativet sker for at belønne godt stålbyggeri. Prisen tildeles ejeren, arkitekten, ingeniøren og stålentreprenøren af et enestående projekt med markant dansk islæt, for at agte deres samarbejde og kvaliteten af deres arbejde.
– Nært samarbejde mellem de involverede parter er en forudsætning at skabe stålbyggeri ud over det sædvanlige. Erfaringerne med stålbyggeri er ikke udbredt i samme grad som de er med beton inden for traditionelt byggeri. Derfor kræver det en ekstra indsats at se materialets muligheder og besidde kapaciteten til at realisere dem. Selve byggeriet forudsætter for eksempel også, at entreprenøren har et kvalificeret og godt samarbejdet stålteam af byggearbejdere, siger Jørn Nielsen, sekretariatschef hos Dansk Stålinstitut.
Dansk projekt
Han forklarer videre, at den nye pris lægger vægt på værdier som enestående design i stål, der fremhæver de mange fordele ved brug af stålkonstruktioner i byggeriet, produktionen, for økonomien og arkitekturen for de indstillede projekter.
For at komme i betragtning til Dansk Stålpris skal projektet være placeret i Danmark og enten designet, projekteret eller produceret i Danmark.
Bedømmelseskomiteen har udpeget fem nominerede kandidater, som alle anvender stålets unikke egenskaber til skabelse af vidt forskellige projekter. Det er:
Den Blå Planet
Kalvebod Bølge
KARA/Noveren – Energitårnet
Musikkens Hus – Umbrellaen
Søfartsmuseet