Faaborg jagter arkitekter til nyt øhavsmuseum med mere

Klimasikring, kultur og planer for en gammel slagterigrund. Der er masser af byggeplaner i det sydfynske.
Faaborg udskriver en arkitektkonkurrence, der skal finde en plan for en gammel slagterigrund såvel som et nyt øhavsmuseum blandt andet. Foto: Kasper Orthmann Andersen.
Faaborg udskriver en arkitektkonkurrence, der skal finde en plan for en gammel slagterigrund såvel som et nyt øhavsmuseum blandt andet. Foto: Kasper Orthmann Andersen.

Faaborg

  • Faaborg har gennem de senere år modtaget kommunale investeringer i blandt andet et nyt kulturhus, et nyt havnebad og et nyt fritidscenter.
  • Med budget 2018 besluttede man at afsætte 20 millioner kroner til et nyt øhavsmuseum og samme sum til renovering af Faaborg Museum.
  • Museerne blev dermed også til signaturprojekter i hele kommunens udvikling. Det samme er udviklingen af den gamle slagterigrund.

Faaborg skal i endnu højere grad end i dag leve af sin storslåede natur, kultur og historie.

Det er i hvert fald formålet med det omfattende udviklingsarbejde, som man netop har sat i gang i den sydfynske købstad. Næste skridt på vejen er en arkitektkonkurrence, som Faaborg-Midtfyn Kommune netop har vedtaget at sætte i gang. Konkurrencen skal blandt andet give svar på, hvordan Faaborg kan gøres mere attraktiv for både borgere, turister og erhvervsliv. Borgmester Hans Stavnsager (A) fortæller om forventningerne til arkitektkonkurrencen:

Vi forventer at få et exceptionelt projekt, der binder vores smukke by sammen.

Borgmester Hans Stavnsager (A), Faaborg-Midtfyn Kommune

– Vi forventer at få et exceptionelt projekt, der binder vores smukke by sammen med de publikumsmagneter, vi er i gang med at skabe. Det skal blive ved med at være en enestående oplevelse at besøge Faaborg. Og her skal arkitektkonkurrencen hjælpe os med at skabe et oplevelsescentrum, der både er moderne og i harmoni med den by, vi kender i dag.

Kurophold og museum

Konkurrencen skal også pege på, hvor to af de store udviklingsprojekter i kommunen skal placeres. Det drejer sig om et nyt øhavsmuseum samt et kur- og kulturprojekt for mennesker med længerevarende sygdom. Der er med andre ord tale om en kompleks opgave for de kommende arkitekthold. Derfor udskrives konkurrencen som en såkaldt parallelkonkurrence, der giver mulighed for dialog mellem de deltagende hold undervejs – ligesom dommere, fagdommere og rådgivere til konkurrencen bidrager med viden og indgår i dialogen med de deltagende hold. Realdania er partner i arkitektkonkurrencen og den efterfølgende udviklingsplan. Valg af tre teams begynder primo 2019, mens konkurrencen forventes afsluttet i november 2019 med udpegning af et vinderforslag.

Relateret indhold