Et 7000 kvadrameter stort haveanlæg bliver en del af oplevelsen, når man besøger det nye H.C. Andersens Hus i Odense. Det føjer sig til selve museumsbyggeriet på 5600 kvadratmeter og er udformet, så bygning og landskab går i ét med hinanden med to tredjedele af museumsbyggeriet placeret under overfladen.
Den japanske tegnestue Kengo Kuma & Associates har været ledende arkitekt, mens det øvrige projektteam har bestået af C & W Arkitekter, Cornelius Vöge Arkitekter, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører samt MASU Planning, der har stået for haven og sammenhængen med det omkringliggende bymiljø.
– Den grundlæggende idé er at skabe symbiose mellem bygning og landskab. Publikum tages med på en vandring gennem huset og haven, hvor man som besøgende får en meget sanselig oplevelse af magien, overraskelserne, det eventyrlige og foranderligheden i H.C. Andersens univers, fortæller Margrethe Holmberg, der er landskabsarkitekt og projektleder fra MASU Planning.
Eventyr-stemning i forskellige haver
Haven består af hække og pavilloner med forskellige landskabelige forløb. Gennem buede hække ledes man ind i haven, hvorefter hækkene danner en række indrammede haverum. Hver med sin særlige stemning. Haven og museet er tæt flettet sammen med forskellige ind- og udkig både horisontalt og vertikalt.
Undervejs anvendes forskellige træer, buske, planter og andre landskabelige greb til at skabe stemninger med inspiration fra eventyrene. Til hækkene har MASU Planning for eksempel nogle steder anvendt avnbøg, som har robuste stammer og taber bladene om efteråret. Andre steder er der brugt tæt takshæk og klassisk bøg med brune efterårsblade, ligesom forskellige sorter af kirsebærtræer skaber vekslende oplevelser i takt med årstidernes skiften.
Passer sammen med byen
– Udgangspunktet har været at skabe en stemningsfuld helhed, hvor de enkelte haver får deres eget udtryk. I kæmpehaven er det meningen, at man skal føle sig lille, så her vokser mammutblad side om side med store bregner, og i den dunkle have er det takshæk, skæve fyrretræer og vrangbøg, der skaber en mørk stemning, forklarer Margrethe Holmberg og uddyber:
– I områderne vendt ud mod byen kobler vi os på byens træsorter, ligesom hækkenes højde afspejler den omgivende bys størrelse. På den måde kommer projektet til at indgå naturligt i omgivelserne. Man vil blandt andet også kunne se, at indgangens chausséstensbelægning flettes sammen som på Grønnegade, torvet foran Brandt Klædefabrik.
Haverne står på bygningen
At etablere så stor en have midt i byen og som en del af arkitekturen er en praktisk og logistisk udfordring. I alt ca. 60 vognlæs specialblandede vækstmedier svarende til omkring 2000 kubikmeter er kørt ind.
– Selve udformningen af projektet er en teknisk udfordring, der stiller høje krav til vækstmedierne. Vægten, tykkelsen, prisen og den fremtidige drift er bare nogle af de faktorer, der skal afbalanceres, for at det kan lade sig gøre. Der er derudover hensynet til vandafledning og sikring af tagkonstruktionerne mod fugt og rødder, forklarer Torben Hoffmann fra leverandøren BG Byggros.
Prydplæner, buske, træer og bede med befæstelser og andre haveelementer står i specielle vækstsystemer.
– Vi lavet en projekttilpasset opbygning med lav vægt, der også tager højde for, at byggeriet er i forskellige højder. Og som en sidegevinst er taghaverne i stand til at tilbageholde store mængder regnvand sammenlignet med et almindeligt tagpaptag, forklarer han.
Og også anlægsentreprenøren OKNygaard har været med til at sikre den tekniske funktion af haveanlægget: blandt andet drypvandingsanlæg, kloaksystem på dækket og drænbakke, der udlægges med letfyld (leca), som holder godt på vandet.
– Når du bevæger dig omkring i haven, vil du gå hen over museets underjordiske tag helt uden at bemærke det. Det betyder, at haverummet teknisk skal opbygges som en taghave, hvor bl.a. der skal være nok vækstgrundlag til beplantningen og korrekt afvanding, men samtidig skal vægten af anlægget holdes nede for at sikre tagets bæreevne, fortæller den administrerende direktør for OKNygaard, Ole Kjærgaard.
OKNygaard etablerer bl.a. drypvandingsanlæg, kloaksystem på dækket og drænbakke, der udlægges med letfyld (leca), som holder godt på vandet.
Onsdag den 30. juni åbner det nye H.C. Andersens Hus, hvor publikum inviteres indenfor i både bygning og haver.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';