Et budskab i røg

BIG vil skabe røgringe over Amager Ressource Center.
Sådan forstiller BIG sig, at Amager Ressource Center i fremtiden skal sende røgringe til vejrs. Foto: Screenshot fra video.
Sådan forstiller BIG sig, at Amager Ressource Center i fremtiden skal sende røgringe til vejrs. Foto: Screenshot fra video.

Byggeriet af Amager Ressource Center har tiltrukket sig et hav af omtale, selv om det først står færdigt i 2017. Projektet skal være et aktiv og en integreret del af byens kredsløb, og både selve bygningen og de omkringliggende arealer har i hænderne på BIG-Bjarke Ingels Group fået et nyskabende udtryk.

Toppen af bygningen skal udformes til en skibakke, og som seneste tiltag skal der ligeledes på toppen skabes en kunstinstallation, som skal skabe opmærksomhed og øget bevidsthed omkring udledningen af CO2.

Crowdfunding

Kunstinstallationen skal udsende røgringe i stort format. Helt præcist én ring for hver ton CO2, der brændes i anlægget. Hver ring skal på den måde sende et signal til borgerne om de konsekvenser, det har, når vi sender affald af sted til forbrænding.

I øjeblikket arbejder BIG i samarbejde med forretningspartneren Jakob Lange på designet af en tredje og sidste prototype på en generator, der skal løse opgaven. Med i projektet er ligeledes Peter Madsens Rumlaboratorium og DTU.

Udgifterne til den sidste prototype lyder på 15.000 US dollars, og de skal indhentes via crowdfunding.

Se mere her.

Relateret indhold