Frem til og med januar skal tre tværfaglige teams undersøge, hvordan de danske landskaber vil se ud i fremtiden, hvis vandet får lov til at flyde mere frit. De er udvalgt blandt 21 nytænkende og kvalificerede ansøgninger til hvert et arbejdslegat fra Arkitektforeningen, der er initiativtager til projektet.
Målet er at få belyst de komplekse problemstillinger, der knytter sig til de øgede vandmængder. Og ikke mindst den måde, vi håndterer vandet på i dag. Og at få sat konkrete billeder på, hvordan fremtidens kulturlandskab kan se ud, hvis vi giver vandet frit løb.
Læs mere om konkurrencen her:
Vandets veje er uransalige: Hvordan bygger vi bedst ved vand?
De tre udvalgte teams består af arkitekter, landskabsarkitekter, biologer, hydrologer, økologiske landmænd, kunsthistorikere m.fl. De skal arbejde videre med de tre forskellige caseområder:
- Grenaaens vandopland: Schønherr, PAX, LE34 og Jacob Wamberg
- Skjern Å-systemet: SLA, ReVærk og Arendse Marie Gulløv
- Delvandopland Kornerup Å ved Roskilde: Tredje Natur, Sophie Sahlqvist Landskab, Arkaia, Artelia og ILC – Integrated Living Community
De tre teams har trukket andre fagligheder som biologer, antropologer, ingeniører, landinspektører og filosoffer m.fl. ind. Et team trækker f.eks. også på en regenerativ konsulent, som er uddannet økologisk landmand.
Visionære ansøgninger
Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, har været en del af udvælgelseskomitéen. Han er imponeret over ansøgningerne og glæder sig over den store interesse for feltet:
– Vi har modtaget nogle ekstremt spændende og visionære ansøgninger, som både er baseret på dyb viden, erfaring og nye tanker, der bringer os langt ind i fremtiden. Det ser jeg som et udtryk for, at arkitektfaget er klar til at samle relevante fagligheder og bidrage til at løfte de kommende års opgave med omlægningen af vores naturarealer. Og dermed skabe en fælles positiv forestilling om, hvordan landskabet kan udforme sig i fremtiden. Jeg er utrolig spændt på at se resultatet af det her projekt og håber, det kan være til inspiration for de mange andre kommuner, der skal i gang med en omlægning.
En mindre kontrolleret form for landskab
Det hold, der skal arbejde med Grenaaens Vandopland har trukket Dr.phil., kunsthistoriker Jacob Wamberg ind som faglig kompetence. Han har i årtier arbejdet med idéen om, at kulturen ikke kan holdes på afstand af naturen, men må sammenflettes med den. Han udtaler:
Regnvandsparkering skal sikre Kolding mod flere oversvømmelser
– Frigivelsen af vandet til at gå over sine hidtidige bredder fører til en ny og mindre kontrolleret form for landskab. Over tid vil dette blive en bevægelse mod et mere pastoralt terræn, der i yderste konsekvens, ikke længere er inddelt efter private jordlodder og skel. I stedet genopstår en våd fælled, et fællesareal, der lægger op til en mere andelspræget økonomi. Genovergivelsen til vandet vil blive en ny ramme for naturudvikling og klimatilpasning, der iscenesætter og forsoner sig med fødevareproduktionsteknologiske muligheder, erhvervsliv, turisme og fremtidens bosætning i landsbyerne omkring Kolindsund på en måde, hvor økosystemer og drikkevandsbeskyttelse er værdiskabende på alle parametre.
Vil gentænke den eksisterende bygningsmasse
Geus kan dokumentere, at grundvandet står særdeles højt i forhold til normalen for årstiden, nogle steder endda rekordhøjt. Det understreger behovet for at finde nye løsninger, lyder det fra Mads Rudi Lassen, arkitekt og grundlægger af tegnestuen Pax:
– Vi ser et enormt potentiale i at transformere og gentænke den eksisterende bygningsmasse i et landskab, hvor vandet igen får lov at flyde frit. Et landskab, som skaber grobund for nye pejlemærker, der giver næring til alternative økonomier og boformer, som styrkes i samklang med naturen. Vi ønsker at gå forrest mod en mere ansvarlig bygningskultur, med særligt fokus på bæredygtig transformation, genbrug af byggematerialer og brug af biogene materialer.
En ny hydrologisk bevidsthed
SLA skal sammen med ReVærk og konsulent Arendse Marie Gulløv arbejde med den 90 km lange Skjern Å; Danmarks mest vandrige å med et opland på mere end 2,5 milliarder kvm.
“I vores tilgang tilstræber vi en ny hydrologisk bevidsthed, der vil skabe nye billeder og fortællinger for Skjern Å, hvor naturudviklingen bruges som katalysator for et alternativt liv på landet: At tilbyde en lokaliseret måde at håndtere de indbyrdes forbundne kriser forårsaget af klimakrise, biodiversitetskrise, afsavn, affolkning af landdistrikter og mere – skabe en ny alliance mellem natur og samfund,” skriver tegnestuen.
En blå-grøn korridor
Tredje Natur står i spidsen for det team, der skal arbejde med delvandopland Kornerup Å ved Roskilde. Med sig har de et stort og bredt, fagligt funderet team med Sophie Sahlqvist Landskab, Arkaia, Artelia og ILC – Integrated Living Community.
– Byen, som vi kender den i dag, findes ikke længere. For at kunne skabe projekter, der reelt bidrager til den nødvendige grønne omstilling, må vi derfor udvikle vores byer, bygninger og landskaber, så de ikke udgør hinandens modsætninger men snarere forudsætninger, skriver teamet.
God byplanlægning: Klimaforandringer får kamp til stregen
Teamet vil blandt andet søge at føre Kornerup Å delvis tilbage til ådalens naturlige tilstande. Og lade natur, bosætning og lokal dyrkning organisere sig som en sammenhængende blå-grøn korridor for mennesker, dyr og planter.
Helt konkret ved at forbinde Dyrskuepladsen, festivalområdet Hedeland Naturpark og byområderne nord for motorvejen i et blågrønt netværk.
Projekt Vandets Veje udvikles løbende i et samarbejde mellem Arkitektforeningen, Advokatsamfundet samt Dreyers Fond, der støtte projektet økonomisk.
Hvert team modtager 400.000 kr. til at arbejde videre med deres projekter. Samtidig vil de indgå i en fælles proces frem til slutningen af januar 2025. De konkrete idéer og løsninger fra de tre teams bliver efter planen præsenteret i februar 2025.
