Siden 1879 er vinduerne på Arbejdermuseet blevet åbnet og lukket af personligheder som Thorvald Stauning, Nina Bang, Anker Jørgensen og tusindvis af almindelige arbejdere.
Efter næsten 150 års brug trængte vinduer til en kærlig hånd, og i stedet for at sætte nye vinduer i, har malere og snedkere med speciale i fredede bygninger restaureret de oprindelige vinduer, så de nu kan holde mange år frem i tiden.
”Arkitektur er mere end ikoniske bygninger”: Arkitekturens Dag 2025 hylder hverdagslivet
Arbejdermuseet ligger i den fredede Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879 i Rømersgade 22 i Indre København, og alt er 244 kernetræsvinduer blevet gennemgået, renset af, luset ud og malet på ny med linoliemaling.
Derudover er en skønvirkefrise, som først for nyligt blev genopdaget i det hvælvede loft i museets ikoniske festsal, netop blevet restaureret af konservatorer fra Nationalmuseet og specialiserede malere.
Ifm. en stor restaurering, som festsalen gennemgik i 2021, opdagede museet ikke kun blomstermotiver i skønvirkestil på vægge og trappeløb og håndmalede marmorerede vægdekorationer, men også en frise i loftet, som engang i 1950’erne var blevet malet over.
Det er denne skønvirkefrise, man nu igen kan opleve, som den oprindeligt var tænkt.
Usædvanligt velbevaret og autentisk udtryk
Med det netop afsluttede restaureringsarbejde står den fredede Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning nu endnu tættere på sit oprindelige udtryk.
– Forsamlingsbygningen er på mange måder museets største og vigtigste genstand. Og det er skønt, hver gang vi kan gøre noget for at bevare den og vise nye sider af dens historie frem, siger direktør for Arbejdermuseet, Søren Bak-Jensen.
– Bygningen er i dag et usædvanligt velbevaret og autentisk udtryk for arbejderbevægelsens udvikling og kulturarv på internationalt niveau. Det er det, der er afsættet for at søge optagelse på UNESCOs verdensarvsliste, tilføjer han.
Klimaneutralt museumsmagasin sikrer vores fælles kulturarv
Den fredede Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879 er den ældste arbejderforsamlingsbygning i Europa og den næstældste i verden.
Gennem et samarbejde drevet af Arbejdermuseet og med partnere fra i alt seks lande arbejdes der på at sikre anerkendelse af arbejderforsamlingsbygningernes helt unikke kulturarv.
Ansøgningen til UNESCOs verdensarvsliste forventes indsendt i januar 2026.
Restaurering er gjort mulig med støtte fra Arbejderbevægelsens Kooperative Finansieringsfond – AKF Fonden, Villum Fonden, Bygningsbevaringsfonden af 1975 samt Slots- og Kulturstyrelsen.
UNESCOs verdensarvsliste
- Listen repræsenterer steder af enestående universel værdi, udpeget af UNESCO, som en del af verdens kulturelle og naturlige arv.
- Listen omfatter både kulturelle og naturlige steder, og formålet er at beskytte disse steder for fremtidige generationer.
- Danmark har flere steder på listen, heriblandt Jellingmonumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot, Stevns Klint, Vadehavet og Christiansfeld
