“Dansk” bro indviet i Norge

I denne weekend åbnede broen Hålogaland i Norge, som er skabt med henblik på at være mere end en bro.
Hålogaland-broen er netop indivet i Nordnorge. Pressefoto.
Hålogaland-broen er netop indivet i Nordnorge. Pressefoto.

Hålogaland

  • Periode: 2007-2018
  • Bygherrer: Statens Vegvesen Region Nord
  • Arkitekt: DISSING+WEITLING architecture
  • Samlet længde: 1.533 m
  • Længste spændvidde: 1.145 m
  • Bredde: 19 m
  • Brotype: Hængebro

Tænk på San Franciscos ikoniske Golden Gate Bridge, Sydneys Harbour Bridge eller den romantiske Karlsbro i Tjekkiets hovedstad, Prag. De er alle blevet vartegn, eller symboler på deres placering, som den britiske civilingeniør og anerkendte brodesigner, Ian Firth, formulerer det. I forbindelse med en TED Talk tidligere på året, gjorde Firth det meget klart – broer skal være smukke.

– Vi designer broer, der skal holde i over 100 år. De kommer altså til at være der i rigtig lang tid. Ingen vil huske, hvor meget den kostede at bygge. Ingen vil huske, om byggeriet overskred tidsplanen med et par måneder. Men hvis den er grim eller bare kedelig, vil den altid være grim eller kedelig, siger Ian Firth.

Brodesign er en syntese af praktiske krav, analyser og logik, men når man rammer et vist punkt i arbejdsprocessen, kan analyserne ikke længere give alle svarene, og så må man stole på sin erfaring og intuition og træffe subjektive valg.

Director of bridges Poul Ove Jensen Dissing+Weitling Architecture

Poul Ove Jensen, director of bridges hos Dissing+Weitling Architecture, som er en arkitektkollega igennem mange år, tilføjer:

– Brodesign er en syntese af praktiske krav, analyser og logik, men når man rammer et vist punkt i arbejdsprocessen, kan analyserne ikke længere give alle svarene, og så må man stole på sin erfaring og intuition og træffe subjektive valg. Det er disse valg, der kan være forskellen mellem en almindelig bro og en fantastisk bro.

Et ikon over fjorden

Ian Firth er konsulent for ingeniørgruppen i Cowi. I tæt samarbejde med det danske arkitektfirma Dissing+Weitling Architecture har Cowi gjort det til sit varemærke at tilføre et touch af “Scandi-coolness” til deres porteføjle af internationale broprojekter, såsom Stonecutters Bridge i Hong Kong, Storebæltsbroen og senest også Hålogaland i Norge. Alle disse broer er designet i samarbejde med Dissing+Weitling Architecture.

– Placeringen og de særlige funktionelle krav som et smalt brodæk, lange brofag samt krav til særlige geometriske forhold udgør en unik mulighed for at give en hængebro et helt særligt og genkendeligt udtryk, så den potentielt kan blive et ikon for hele regionen, forklarer Poul Ove Jensen.

Historisk udsigt

Hålogaland-broen krydser Rombaksfjordens dybe vand – en smuk og meget naturskøn fjord i Narvik Kommune i Nordnorge. Broen ligger dermed mere end 1000 kilometer nord for hovedstaden Oslo, lige uden for polarcirklen og omgivet af bjerge med sneklædte toppe.

Det er en region præget af naturens dramatiske gang og skønhed, og området er kendt for barske vejrforhold, kraftige vinde og de lange, mørke vintre. Det var også her, at slaget om Narvik fandt sted i den indledende fase af 2. verdenskrig. Det er også her, at hundredvis af tons af brudte klippestykker ankommer dagligt, trukket af nogle af de stærkeste lokomotiver i verden fra de svenske miner ovre på den anden side af grænsen.

Falder ind i omgivelserne

Hålogaland – eller Hålogalandsbrua på norsk – er aktuelt nummer 22 på listen over de længste hængebroer i verden.

Året rundt ligger store fragtskibe opankret og spredt ud over hele fjorden, mens de tålmodigt venter på at blive lastet og skibet afsted med klippestykker til forarbejdning på værker langt borte. Arkitekterne og ingeniørerne valgte en minimalistisk tilgang, hvor de “camouflerede” broen i det omgivende miljø.

– Broen ligger midt i en dramatisk og storslået natur, og derfor har det været vores mål at designe broen med respekt for de naturlige omgivelser. Anker-blokkene er udsparet i klipperne, og de eneste synlige dele er de store betonkegler, der holder kablet. Selv broens farver harmonerer med farverne i landskabet, siger Poul Ove Jensen fra Dissing+Weitling Architecture.

Verdens længste flydebro på vej

Med en højde på 179 m over havoverfladen falder Hålogaland fint ind i det bjergrige landskab og det højeste punkt i området, bjerget Den sovende dronning. Hålogaland har en hovedspændvidde på 1145 meter, hvilket gør den til Norges næstlængste hængebro.

I sin seneste TED Talk fremhævede Ian Firth et andet norsk projekt, der stadig er på tegnebrættet. Bjørnafjord-broen, som også er designet i samarbejde med Dissing+Weitling Architecture, anvender teknologi fra offshore-branchen til at krydse en anden dyb – og bred – norsk fjord, Bjørnafjorden. Et af de alternativer, man undersøgte, var en hængebro med flere spænd, den første af sin art.

Det koncept, der nu arbejdes på, er en flydebro, der krydser den fem kilometer brede fjord. For enden skaber en skråstagsbro med et spænd på 450 meter en sejlrende, så store fartøjer kan passere under broen. Hvis dette alternativ bliver en realitet, vil det være den absolut længste flydebro i verden på åbent vand.

Tidligere undersøgelser af disse broer viser, at der ikke er nogen begrænsninger i forhold til, hvor i verden ingeniører kan bygge dem og dermed hjælpe adskilte lokalsamfund med at blive forenet.

– Teknologien er der, understreger Ian Firth.

Hålogaland-broen er netop indivet i Nordnorge. Pressefoto.
Hålogaland-broen er netop indivet i Nordnorge. Pressefoto.
Hålogaland-broen er netop indivet i Nordnorge. Pressefoto.
Hålogaland-broen er netop indivet i Nordnorge. Pressefoto.

Relateret indhold