Cirkelbroen er årets konstruktion

Den Olafur Eliasson designede Cirkelbro i København med Rambøll som rådgiver modtager årets konstruktionspris, der uddeles af Dansk Forening for Brobygning og Bærende Konstruktioner, IABSE-Danmark.
Cirkelbroen modtager nu årets konstruktionspris, der uddeles af Dansk Forening for Brobygning og Bærende Konstruktioner, IABSE-Danmark.
Cirkelbroen modtager nu årets konstruktionspris, der uddeles af Dansk Forening for Brobygning og Bærende Konstruktioner, IABSE-Danmark.

Cirkelbroen i København modtager nu flot hæder i form af årets konstruktionspris, der uddeles af Dansk Forening for Brobygning og Bærende Konstruktioner, IABSE-Danmark. Broen er tegnet af Olafur Eliasson, mens Rambøll har været rådgiver på projektet.

– Vi har for eksempel regnet på, hvordan vandets saltholdighed påvirker broens flydeevne. Fordi broen flyder, når den svinger for at åbne, blev vi nødt til at tage højde for denne faktor. Desuden valgte vi en svingmekanisk løsning, der gør den tonstunge bro i stand til roligt at svinge, når den åbner for passerende fartøjer. Vores konstruktionsløsninger er både teknisk unikke og nemme at vedligeholde uden at vi er gået på kompromis med Olafur Eliassons spektakulære design, siger Lars Tørrild Thorbek, Rambølls projektleder på Cirkelbroen, i en pressemeddelelse.

Ingeniørmæssig bedrift

I pressemeddelelsen oplyses det, at prisen gives til en konstruktion, der er bemærkelsesværdig, innovativ, kreativ eller som på anden måde er en inspirerende konstruktion. Med prisen kommer Cirkelbroen i selskab med andre kendte Rambøll projekter som Operaen og Hotel Bella Sky, der også er hædret for deres spektakulære konstruktioner.

– Konstruktionsprisen er en prestigefuld pris, og det er en eftertragtet faglig anerkendelse til Cirkelbroen. Broen er i dag et vartegn for København, og prisen er med til at synliggøre den ingeniørmæssige bedrift, der ligger skjult bag designet, siger Lars Tørrild Thorbek.

Rambøll fortæller, at de har stået for den tekniske og funktionelle konstruktion af broen, hvor det har været afgørende at bevare det kunstneriske design. Konstruktionen er speciel ved, at den tekniske installation ligger under vand og inde i de fem bropiller.

Se Cirkelbroens fem platforme blive monteret i 2015.

Relateret indhold