Carlsberg Byen sætter flere boliger til salg

37 lejligheder i Rahbeks Hus sælges nu, selvom der først er indflytning i begyndelsen af 2018. Bygningen er beliggende i et grønt område på grænsen til Frederiksberg.
Rahbeks Hus får 37 boliger, der er klar til indflytning tidligt i 2018. Visualisering: Praksis Arkitekter/Carlsberg Byen.
Rahbeks Hus får 37 boliger, der er klar til indflytning tidligt i 2018. Visualisering: Praksis Arkitekter/Carlsberg Byen.

Om Rahbek Hus

  • Rahbek Hus er opkaldt efter en af guldalderens centrale kvindeskikkelser, Kamma Rahbek. Sammen med ægtemanden Knud Lyhne Rahbek skabte hun et levende kunstnerisk og intellektuelt miljø i Bakkehuset på Frederiksberg.
  • I starten af det 19. århundrede var hjemmet et populært samlingssted for store kulturpersonligheder som Adam Oehlenschlæger, J.L. Heiberg, N.F.S. Grundtvig og H.C. Andersen.
  • Hjemmet er i dag bevaret som museum på Rahbek Allé 23.

Byggeriet af Rahbeks Hus i Carlsberg Ben er nu så langt, at de kommende boliger kan sættes til salg.

Bebyggelsen opføres på grænsen mellem Carlsberg Byens nordøstlige hjørne og det klassiske Frederiksberg. Rahbeks Hus er blot et af en række familievenlige boligbyggerier på stedet. Rahbek Hus er tegnet af Praksis Arkitekter og indgår i en arkitektonisk sammenhæng med naboejendommene Bindesbøll Hus og Heiberg Huse.

Området bliver et af de mest grønne i Carlsberg Byen, og arkitekter og byplanlæggere har haft fokus på at skabe gode byrum med et mangfoldigt udeliv. Der bliver blandt andet opført en lille park, en stor boldbane og en børnevenlig lege- og opholdsgade i området.

Beboerne i Rahbek Hus får desuden en enestående ‘baghave’, når den nærliggende Kammas Have genetableres i romantisk stil med smukke gamle træer og et lille orangeri.

Lejligheder med stor fleksibilitet

Rahbek Hus rummer i alt 37 veldisponerede lejligheder. Ejendommen er fire etager høj mod nord og fem etager høj mod syd for at imødekomme den eksisterende bebyggelse langs Rahbeks Allé.

Lejlighederne varierer i størrelser fra 81-170 kvadratmeter. Stuelejlighederne har adgang til egen have, mens lejlighederne fra første til fjerde etage har rummelige altaner eller egen tagterrasse.

– Lejlighederne i Rahbek Hus er indrettet med særligt fokus på kvalitet og fleksibilitet i både opholdsrum og værelser. Det gør dem yderst velegnede til børnefamilier eller par, der har behov for en bolig med fleksibilitet og mange indretningsmuligheder, siger Christian Tilma fra Praksis Arkitekter.

Relateret indhold