Konkurrencelisten
- De inviterede hold var:
- C.F. Møller Architects (DK)
- GMP (DE)
- Baumschlager Eberle (AT)
- Auer Weber Assoziierte GmbH, Stuttgart (DE)
- Carmody Groarke, London (UK)
- Carsten Roth Architekt, Hamburg (DE)
- Hadi Teherani Architects GmbH, Hamburg (DE)
- HASCHER JEHLE Architektur, Berlin (DE)
- LH Architekten I Landwehr Henke + Partner mbB, Hamburg (DE)
- MVRDV, Rotterdam (NL)
- Schmidt/hammer/lassen architects, Aarhus (DK)
- schneider+schumacher Planungsgesellschaft mbH, Frankfurt a.M. (DE)
- UNStudio, Amsterdam (NL)
Tidligere på foråret skrev Dagens Byggeri om C.F. Møllers udenlandske satsninger i et stort interview med direktøren for det hele, Klaus Toustrup.
Den satsning har nu givet pote endnu engang, da C.F. Møller netop har vundet konkurrencen om en ny banegård i Altona, Hamburg i Tyskland. Det skriver C.F. Møller i en pressemeddelelse.
Den nye station i Altona, Hamborg skal spille en aktiv rolle i den urbane udvikling af Altona Nord ved at bidrage til visionen om at forstærke Hamborgs grønne træk i en kobling mellem natur og urbanitet.
Konceptuelt er projektet en sammenstilling af tre elementer: Basen, tagskiven og to tårne.
Basen samler alle projektets urbane funktioner, mens der i de to tårne henholdsvis er hotel og kontorarealer med udsigt over Hamburg, mens den organisk formede tagskive sammenbinder projektet og møder den omkringliggende by med en blød og inviterende kant.
Basen orienterer sig mod det nye Altona Nord med kontakt til forpladsen og gaderne omkring og rummer en bred pallette af funktioner, der giver liv og aktivitet i banegårdshallen med restauranter, butikker, fitness, adgang til cykelparkering, indgang til stationsforhallen samt hotellobby og kontorhusets foyer.
Tagskiven samler ikke kun projektets forskellige elementer men udgør også en baldakin for alle basens funktioner. Det betyder, at det overdækkede areal på forpladsen kan anvendes 365 dage om året til udadvendte og urbane aktiviteter som udeservering, farmers’ market days og forskellige kulturelle begivenheder.
På toppen af tagskiven er en grøn rooftop-park med overdækkede udearealer til henholdsvis hotel- og kontordelen. Den grønne tagskive underbygger Hamborgs vision om at styrke byens grønne træk, og giver samtidig projektet en stærk grøn profil.
Konkurrencen blev vundet foran tegnestuer som Schmidt Hammer Lassen. To andre tegnestuer var i finalen med C.F. Møller Architects. Det drejer sig om GMP og Baumschlager Eberle.