BIG skal tegne prototypen på fremtidens by

Bilgiganten Toyota har hyret stjernearkitekterne fra Bjarke Ingels Group til at tegne Woven City ved foden af Fuji, som skal vise vejen for fremtidens byer.
Den futuristiske by får udsigt til det 3776 meter høje bjerg Fuji. Pressebilleder: Toyota.
Den futuristiske by får udsigt til det 3776 meter høje bjerg Fuji. Pressebilleder: Toyota.

På 70 hektar ved Japans højeste bjerg, Fuji, vil Toyota bygge en ny by, som på flere punkter skal vise, hvordan fremtidens byliv skal fungere. Kun fuldt ud selvkørende biler uden udledning vil være tilladt i byen, ligesom hele byens energibehov skal dækkes af brint-brændselsceller.

Toyotas futuristiske byprojekt, som skal spækkes med kunstig intelligens og robotter, skal tegnes af Bjarke Ingels Group, BIG.

Bygningerne skal primært bygges i træ.
Bygningerne skal primært bygges i træ.

Første spadestik skal efter planen tages i det tidlige 2021, og når de første dele står klar, skal 2000 indbyggere rykke ind i byen. Indbyggerne skal være nuværende og pensionerede Toyota-folk, butiksansatte, besøgende forskere og samarbejdspartnere. Herefter skal indbyggertallet stige i takt med den videre udvikling.

– Med bredden af teknologier og industrier, som vi har været i stand til at få adgang til og samarbejde med fra Toyota økosystem af virksomheder, mener vi, at vi har en unik mulighed for at udforske nye former for urbanitet med Woven City, der kan bane nye veje for andre byer til udforske, siger Bjarke Ingels om projektet.

Første spadestik skal tages om et års tid.
Første spadestik skal tages om et års tid.

Bæredygtig by

Byen skal i høj grad være bygget bæredygtigt, og bygningerne skal primært opføres i træ med klassiske japanske byggemetoder kombineret med robotteknologi. Alle tage skal være dækket af solceller som supplement til brint-brændselscellerne.

Beboernes hjem skal fyldes med robotter, sensorer og kunstig intelligens. Det skal være med til alt fra at kontrollere indbyggernes helbred og hjælp med hverdagens gøremål.

Transporten rundt i byen skal være førerløs og emissionsfri.
Transporten rundt i byen skal være førerløs og emissionsfri.

Udeområderne skal i høj grad være grønne. Hver kvarter får en lokal park, men en større centralpark også bliver etableret i byen centrum. Her vil man også finde en form for kulturhus. Alle fællesområderne skal skabes med henblik på at bringe folk sammen.

Bjarke Ingels Group er hyret som arkitekter på Toyotas vilde projekt.
Bjarke Ingels Group er hyret som arkitekter på Toyotas vilde projekt.

Toyotas fremtidsby

Relateret indhold