Flere og flere kommuner udvikler en arkitekturpolitik.
Det bunder blandt andet i et ønske om at passe bedre på kommunens særlige steder og kulturarv og om at skabe attraktive og funktionelle rammer i hverdagen.
Nu udgiver Arkitektforeningen to publikationer, der skal hjælpe kommunerne med arbejdet med arkitekturpolitikken.
Fire teams kæmper om det største anlægsbyggeri i kommunes historie
Den første er målrettet kommunalpolitikere og beskriver, hvad man som kommune kan opnå med en arkitekturpolitik.
Den anden samler eksempler og metoder til at udvikle og praktisere en arkitekturpolitik, der beskæftiger sig med de specifikke opgaver, kommunerne står overfor.
På tværs af bygninger, byrum og landskab
Arkitekturpolitikkens fokus kan variere fra kommune til kommune.
Nogle kommuner kæmper med at skaffe boliger til alle, mens andre kæmper med fraflytning og bygninger i forfald.
Mange byer oplever, at handelslivet forsvinder fra bymidten til nethandel og decentrale indkøbscentre, og overalt mærker man, at de øgede behov for klimasikring og krav til mere bæredygtigt byggeri presser sig på.
Stigende interesse: Nu får kommunerne hjælp til at udvikle en arkitekturpolitik
– Det stærke ved en arkitekturpolitik er, at den kan bruges til at sætte retning for hele kommunens fysiske udvikling på tværs af bygninger, byrum og landskaber – i samspil med for eksempel kommuneplaner, klima- og lokalplaner, siger direktør i Arkitektforeningen, Lars Autrup, og fortsætter:
– Det er netop helhedstænkningen, der er nødvendig for en sammenhængende og bæredygtig udvikling og dermed nogle attraktive miljøer både for borgere, erhvervsliv og naturen.
