Amfiteater skal samle esbjergenserne

Esbjerg Bypark, Byens bjerg er navnet på det projekt, som Esbjergs Bypark fra 1884 skal modeleres efter. Visionerne er netop lagt frem.
Esbjerg Bypark skal være et rekrativt område for kommende generation. Den amfiteater-agtige teresseopdeling giver esbjergenserne rig mulighed for at sætte sig godt til rette i parken. Esbjerg Kommune.
Esbjerg Bypark skal være et rekrativt område for kommende generation. Den amfiteater-agtige teresseopdeling giver esbjergenserne rig mulighed for at sætte sig godt til rette i parken. Esbjerg Kommune.

Esbjerg Bypark

  • Byparken blev anlagt i 1884 af Dr. Bruun, der meget visionært mente at området kunne udnyttes som lystanlæg for Esbjergs borgere.
  • I 1962 blev Esbjerg Kunstmuseum bygget i parken.
  • I 1997 kom Musikhuset Esbjerg til.
  • I dag er legepladsen og friluftsscenen de mest benyttede faciliteter, mens de store bevaringsværdige bøgetræer, det kuperede terræn og udsigten fra de højeste punkter med til at karakterisere Byparken.

Dommerkomiteen var ikke i tvivl, da de udpegede Esbjerg Bypark, Byens bjerg som vinder af projektkonkurrencen for esbjergensernes kommede samlingspunkt.

“Byens bjerg vinder, da det understreger parkens særegne rolle som landskabelig park for byen. Forslaget beriger byen igennem at tilbyde et ambitiøst havearkitektonisk rum med stor formbevidsthed og sammenhængskraft, som er i dialog med den danske havearkitektoniske tradition, og som tilbyder et fremtidigt tredje rum for esbjergenserne imellem havnen og byen”, lød dommerkommiteens begrundelse, da vinderen blev offetliggjort tirsdag den 18. juni.

Forslaget beriger byen igennem at tilbyde et ambitiøst havearkitektonisk rum med stor formbevidsthed og sammenhængskraft, som er i dialog med den danske havearkitektoniske tradition, og som tilbyder et fremtidigt tredje rum for esbjergenserne imellem havnen og byen

Dommerkommiteens begrundelse for at vælge Esbjerg Bypark, Byens bjerg

Bag projektet Esbjerg Bypark, Byens bjerg står Henning Larsen, Topotek1, Ingeniør’ne og billedkunstneren Eva Koch. Deres bud på et parkanlæg blev foretrukket på bekostning af projektet Doktorens Anlæg – Én samlet park, som er udarbejdet af BOGL Aps, AART architects, Oluf Jørgensen A/S og billedhuggeren Ingvar Cronhammar.

Modellen af vinderprojektet og nummer to kommer på udstilling på Esbjerg rådhus fra torsdag den 20. juni. Esbjerg Kommune.
Modellen af vinderprojektet og nummer to kommer på udstilling på Esbjerg rådhus fra torsdag den 20. juni. Esbjerg Kommune.

I alt 15 arkitektteams havde vist interesse i at deltage i konkurrencen om at udvikle fremtidens grønne oase centralt i Esbjerg, som skulle gennemsyres af en kreativ og kunstnerisk tilgang med respekt for de eksisterende værdier.

Rekreation for den ny generation

Dommerkommiteens formand Jesper Frost Rasmussen, der også er borgmester i Esbjerg Kommune, rettede ved gårsdagens offentliggørelse af visionerne en tak til de to teams, hvis projekter de syv dommere skulle vælge imellem. Borgmesteren fortalte ved vinderudnævnelsen om hele baggrunden for udviklingsplanerne.

– Byparken har fået to nye forbindelser i form af Landgangen og Havnepromenaden. I et sammenspil med de to nye elementer skal parkens område moderniseres for at gøre den til et attraktivt rekreativt tilbud for mange kommende generationer af brugere, sagde Jesper Frost Rasmussen.

Byparken skal være bindeled for områdets to naboer Landgangen og Havnepromenaden. Esbjerg Kommune.
Byparken skal være bindeled for områdets to naboer Landgangen og Havnepromenaden. Esbjerg Kommune.

I 2016 afsatte Esbjerg Byråd penge til afviklingen af en konkurrence om fremtiden for Byparken. Projektkonkurrencen blev udskrevet i efteråret 2018 af Esbjerg Kommune med støtte fra Statens Kunstfond.

Fra torsdag den 20. juni kan man opleve de to duellerende projekter, når de udstilles på Esbjerg Rådhus.

Relateret indhold