AARHUS: Udsigten mod vest er fin fra stadsarkitektens kontor på fjerde sal på rådhuset i Aarhus – næsten med panoramaudsyn mod Musikhuset og kunstmuseet Aros – to af byens arkitektoniske mastodonter. Selv på denne grå decemberdag, hvor Stephen Willacy tager imod Dagens Byggeri, kan man i baggrunden tydeligt skimte store dele af vestbyen ud mod de såkaldt “hårde ghettoer” Bispehaven, Toveshøj og Gellerup.
– Arbejdet med de udsatte boligområder, opfatter jeg selv som noget af det vigtigste, vi har arbejdet med gennem de senere år i form af blandt andet helhedsplanen. Der er tale om meget komplekse problemstillinger, men overordnet handler det om at udvikle en blandet by, så alle områder er med til at skabe en by i balance. Indtil videre synes jeg det er gået godt, siger stadsarkitekten, der stopper som byens øverste smagsdommer udi byudvikling til nytår.
Arbejdet med de udsatte boligområder, opfatter jeg selv som noget af det vigtigste, vi har arbejdet med gennem de senere år …
Stadsarkitekt Stephen Willacy
101 år med stadsarkitekter
På væggen bag Stephen Willacys skrivebord hænger en stribe sort/hvide fotografier, der portrætterer personerne bag 101 års historie med stadsarkitekter i Aarhus. Siden Frederik Draiby 1. oktober 1919 tiltrådte har foreløbig syv personer siddet på posten. Alle som en er der tale om mænd, men den historik bliver brudt efter nytår, hvor byens næste stadsarkitekt tiltræder. Denne gang var den bedst egnede i kandidatfeltet nemlig en kvinde i form af 44-årige Anne Mette Boye.
Den karismatiske nu 62-årige Willacy har beklædt embedet siden sommeren 2012, hvor han tiltrådte mens de sidste dønninger af finanskrisen skyllede gennem landet. Nu er han i gang med sin sidste måned på posten, og derfor spørger vi meget naturligt, hvad han selv mener er de mest vellykkede projekter, han har deltaget i.
– Byggeriet af Systematics lejemål ved Brabrandstien lige over for Frichsparken, kommer det promte fra ham.
– Vi kan faktisk se det her fra kontoret. Det er et fantastisk vellykket projekt, der samtidig er et flot eksempel på hvad højt byggeri kan, når det er bedst, siger han.
Blixens i Gellerup
Et andet meget vigtigt og velgennemført projekt er udviklingen og opførelsen af det kommunale Blixens i Gellerup.
– Meget apropos arbejdet med de udsatte boligområder, så er det en af grundpillerne i udviklingsplanerne her, at bydelen skal gå fra en monofunktionel bydel til blandet bydel. Således er administrationsbygningen Blixens (Teknik og Miljø, Sociale Forhold og Beskæftigelse) med ca. 1.100 medarbejdere en meget vigtig katalysator for forandring her. Jeg har været med igennem hele processen fra brugermøder, visionsbeskrivelse, konkurrenceforløb og har fulgt byggeriet hele vejen igennem frem til ibrugtagning. Det har været et kæmpe privilegie og utroligt sjovt at få lov til at være en aktiv medspiller som bygherre, fortæller Stephen Willacy.
Bassin 7 og Sydhavnen
Udviklingen af Bassin 7 på den sydvestlige side af Aarhus Ø fremhæver han som det næste.
– Her dannede de involverede i form af blandt andet BIG, Gehl, Michael Mortensen og Rune Kilden et team, som i fællesskab havde visionerne til at skabe byliv og byrum på imponerende vis, hvor teater, hotel, konferencecenter og boliger kommer til at spille flot sammen med havnebad og de små badehuse, fastslår Stephen Willacy.
De sidste projekt han fremhæver, er samtidig det nyeste, der stort set lige er sat i gang: Udviklingen af Sydhavnen.
Den nordlige del af Sydhavnskvarteret vil med bydelsplanen blive en ny del af en skyline i Aarhus, hvor bylivet på byens nedre niveau i form af kulturinstitutioner, iværksætterprojekter og faciliteter for byens socialt udsatte møder den høje by, der rejser sig ovenpå dette levende gulv.
– Gennem samarbejdet med developerne er princippet om byliv før byrum før bygninger styrende for byudviklingen. Med denne model for byudvikling er der mere end nogensinde før i Aarhus tænkt i byliv før byrum før bygninger. Selvom projektet ikke indeholder boliger, bliver der masser af byliv på grund af alle de kulturrelaterede aktiviteter, som er er forbundet med Slagterikvarteret syd for Jærgergårdsgade – også efter klokken 16, fortæller Stephen Willacy.
Ny politik blev ikke færdiggjort
Når stadsarkitekten her på falderebet gør status, så er han generelt tilfreds med udviklingen i den jyske hovedstad.
– Skal jeg pege på en enkelt ærgrelse, så er det, at jeg ikke når at blive færdig med en ny “Politik for Arkitektur og Bykvalitet”. Den ville jeg gerne have gjort færdig, men det når jeg altså ikke. Måske er det også meget godt, for så kan min afløser får sat sit eget fingeraftryk på den politik, siger han.
Mobil stadsarkitekt
Stadsarkitektens egen fremtid har Stephen Willacy ikke helt låst sig fast på endnu. Han tumler med flere ideer.
– En af dem er at blive en slags mobil stadsarkitekt i nogle af de mindre kommuner, der kunne have brug for det. 90 af landets 98 kommuner har ingen stadsarkitekt, og nogle steder kan jeg med fordel komme med mine erfaring fra de procesmodeller, vi i Aarhus har udviklet. Det kan for eksempel være mine store erfaring med udsatte boligområder, fortæller han.
De fleste af landets nye mindre tegnestuer har i deres opstartsfaser ofte svært ved at komme ud over rampen. De bliver sjældent spurgt i forhold til større opgaver, og her mener Stephen Willacy også, han kan være behjælpelig.
– Der er enormt meget talent derude, som bare skal spices lidt op. Måske kan jeg hjælpe, så det vil give et løft for virksomheden, som derefter kan gabe over lidt større og mere komplekse opgaver. Lige meget hvad jeg kommer til at lave fremover, så handler det om “What I can bring to the table”, fastslår den afgående stadsarkitekten.
