Den nyeste barometermåling fra European Engineering Consultancies, EFCA, viser et marked, der er ved at stabilisere sig oven på en tid med stor efterspørgsel
Sådan er konklusionen fra adm. direktør Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, som også er formand for EFCA’s Economic Environment Comittee:
– Der er tydelige tegn på et marked, som er ved at stabilisere sig. Vi har haft en tid på tværs af Europa, hvor ordrebøgerne for de rådgivende ingeniørvirksomheder har været godt fyldt op, og det er kun naturligt, at det begynder at stabilisere sig i en økonomisk usikker tid, siger han.
FRI til landets nye borgmestre: Nu begynder det rigtige arbejde
På trods af en stabilisering i markedet, så er EFCA’s markedsindeks steget med 1,2 point, og virksomhederne melder om i gennemsnit 10,2 måneders sikret arbejde, som er tæt på det højeste niveau efter pandemien.
Den største bekymring for fjerde gang
Energi og transportinfrastruktur er stadig sektorerne, der fylder ordrebøgerne mest, som specielt er drevet af Europas igangværende grønne omstilling, forsvarsinvesteringer og store infrastrukturprogrammer.

Oven i det ses der en stigning i beskæftigelsen, hvor EFCA’s beskæftigelsesindeks er steget med 71,2 point, som nærmer sig det høje niveau fra 2024.
FRI: Finanslov mangler fokus på et samfundssikkert Danmark
Desuden viser målingen, at branchens største bekymring – for fjerde år i træk – er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Stærkt efterfulgt er lønomkostninger, som er blevet meget mere fremtrædende, og til sidst bureaukrati og politisk usikkerhed.
EFCA’s Efterårsbarometer 2025 bygger på besvarelser fra 23 nationale medlemsorganisationer, der repræsenterer 85 % af EFCAs medlemskab.
