Seniorer med hårdt fysisk arbejde er mere syge

Lønmodtagere i 50'erne med et fysisk hårdt arbejde har over fem sygedage om året mere end dem uden fysisk hårdt arbejde, viser en opgørelse fra AE - Arbejderbevægelses Erhvervsråd.
Hvis man som ældre lønmodtager har hårdt fysisk arbejde, er man også oftere sygemeldt, end det er tilfældet for kontoransatte jævnaldrende. Foto: Colourbox.
Hvis man som ældre lønmodtager har hårdt fysisk arbejde, er man også oftere sygemeldt, end det er tilfældet for kontoransatte jævnaldrende. Foto: Colourbox.

Uligheden i danskernes arbejdsliv kommer til udtryk i deres sygefravær, når de nærmer sig pensionsalderen. Det viser en ny analyse fra fagbevægelses analyseinstitut AE.

Hvor mange sygedage, man har årligt, afhænger nemlig af, om man har fysisk hårdt arbejde eller ej, fremgår det af en pressemeddelelse.

Lønmodtagere i 50’erne med fysisk hårdt arbejde har i gennemsnit lidt over 14 dages sygefravær om året. Samme aldersgruppe uden fysisk hårdt arbejde har 9 dages sygefravær.

Analysen viser desuden, at fysisk hårdt arbejde blandt de 50-59-årige er særligt udbredt blandt ufaglærte og faglærte. Hver femte ufaglærte har et fysisk hårdt job, mens det gælder cirka hver syvende faglærte.

Relateret indhold