Ordrebøgerne bugner, men FRI aner giftig cocktail forude

Mens byggeriet ser ind i en tid med færre opgaver, viser den seneste konjunkturmåling fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører det modsatte. Udfordringen er at finde kvalificeret arbejdskraft, og så bør anlægsloftet for 2023 genovervejes.
Adm. direktør i FRI, Henrik Garver. Foto: Henrik Eskildsen.
Adm. direktør i FRI, Henrik Garver. Foto: Henrik Eskildsen.

Efter flere års fremgang tyder meget på, at byggeriet står over for en opbremsning.

Seneste konjunkturmåling fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser dog noget lidt andet: Størrelsen på branchens ordrebog (udtrykt ved andelen af virksomhedernes beskæftigede, der har opgaver til om tre måneder) er nemlig steget og ligger nu på 90 % sammenlignet med de 81 %, målingen i april viste.

Samme tendens gør sig gældende, når man ser seks måneder ind i fremtiden, hvor tallet nu er 72 % mod tidligere 54 %. Begge tal ligger markant højere end de gennemsnitligt har gjort gennem de seneste ti år.

Og det er selvfølgelig positivt, men adm. direktør i FRI, Henrik Garver, er samtidig bekymret, da tallene samtidig understreger manglen på ingeniører, som landet ser ind i – over halvdelen af medlemsvirksomhederne forventer at skulle øge antallet af ansatte i løbet af det næste halve år, mens stort set ingen taler om at nedskalere:

– Det er naturligvis først og fremmest glædeligt, at vores medlemmer over en bred kam ikke mangler kunder eller opgaver på trods af den aktuelt meget usikre økonomiske situation i Danmark og Europa. Men vi kan se af analysen, at 96 % af vores medlemsvirksomheder svarer, at de mangler ingeniører. Hertil kommer, at manglen på andre medarbejdere end ingeniører også er øget voldsomt fra 33 % til 86 %. Så det er en monumental rekrutteringsudfordring, branchen står med. Men, det er også en udfordring, som vi kan se fra vores seneste Videnopgørelse, at branchen allerede arbejder benhårdt på at håndtere, siger Henrik Garver.

Kraftig opbremsning – anlægsloftet bør genovervejes

Rådgivernes ordrebøger vokser med opgaver fra erhvervsbyggeriet, energisektoren, miljøsektoren og eksporten, mens boligbyggeriet og især det offentlige byggeri derimod er i tilbagegang.

Ifølge Henrik Garver skyldes tilbagegangen, at den økonomiske situation, rentestigninger, inflation og de stigende materialepriser sætter en række begrænsninger for, hvilke nye byggerier og renoveringsopgaver der kan gennemføres på den korte bane. Det er blevet dyrere at bygge, og det påvirker også igangværende projekter:

– Og sammenholdes det med at anlægsloftet for kommuner og regioner sænkes i 2023, så er der ikke meget plads tilbage til at bygge eller renovere. Det er den konsekvens, vi kan læse ud af tallene, hvor 68 % af de rådgivende ingeniørvirksomheder oplever en tilbagegang i offentligt byggeri.

Han tilføjer:

– Den kraftige opbremsning i offentlige byggeopgaver kan godt vise sig at være for kraftig, hvis dansk økonomi skal holdes på sporet. Der er en risiko for, at en senere opbremsning i den private efterspørgsel vil forstærke den offentlige efterspørgsel. Og det risikerer at blive en giftig cocktail. Derfor bør anlægsloftet for 2023 genovervejes.

Ingen forhastede løsninger fra et nyt Folketing

Den største fremgang i ordrebøgerne opleves på infrastrukturområdet, men den seneste tids udfordringer med inflation, forsyningskæder og materialepriser gør, at et scenarie, hvor der vil blive omprioriteret i de offentlige investeringer, bliver mere og mere sandsynligt, vurderer Henrik Garver:

– Det er vigtigt at holde sig for øje, at udviklingen af ny infrastruktur har et meget langt perspektiv. De rådgivende ingeniørvirksomheder bliver ofte involveret længe før, resultatet står klar ude i virkeligheden. Og virksomhederne skal allokere ressourcer måske flere år ud i fremtiden. Derfor er det vigtigt for os som branche, at eventuelle omprioriteringer sker i så god tid som overhovedet muligt, hvis de ikke kan undgås. Og hvis, der skal prioriteres, så er det vigtigt prioritere ud fra et kombineret mobilitets- og bæredygtighedsperspektiv. Det nye Folketing bør derfor se det som en opgave at vedtage en national plan for grøn mobilitet, inden der evt. ændres i Infrastrukturaftalen for 2021.

Relateret indhold