Beslutningen om at forlade Nedrivningssektionen under Dansk Industri og i stedet melde ind i Dansk Erhverv markerer et strategisk kursskifte og med ønsket om at styrke kampen mod sort arbejde, hvidvask og uansvarlige praksisser i branchen.
Sådan lyder det fra vicedirektør i J. Jensen Nedrivning, Thomas Kolbeck Valbjørn:
– Der er tidspunkter, hvor man er nødt til at gå først og stå lidt alene, hvis man vil rykke noget. Vi tror på, at det her skifte vil give os stærkere muligheder for at arbejde målrettet med de dagsordener, vi brænder for.

DI efter DR-afsløringer: Manglen på dansk arbejdskraft øger udfordringerne med ulovlig arbejdskraft
Han fremhæver især behovet for en mere effektiv og samlet indsats mod uregelmæssigheder i byggeriet:
– Vi ser udfordringer med sort arbejde og hvidvask, som kalder på konkrete, håndgribelige løsninger. Det kræver nye alliancer og et forum, hvor der er fokus og handlekraft – og det oplever vi i Dansk Erhverv, siger Thomas Kolbeck Valbjørn.

Skarp kritik af Arbejdstilsynets asbestarbejde: ”En regulær skandale”
Han tilføjer:
– Vi har stor respekt for det arbejde, der foregår i branchen. Vores valg handler ikke om afstand, men om retning. Vi vil gerne være med til at skubbe til udviklingen, og nogle gange kræver det, at man tager det første skridt selv.
Vicedirektøren sender samtidig en tak til Dansk Industri for mange års samarbejde.
Nyt netværk for nedrivere
Hos Dansk Erhverv glæder adm. direktør Brian Mikkelsen sig over tilkomsten af J. Jensen Nedrivning og fortæller, at indmeldelsen passer ”som fod i hose i Dansk Erhvervs grønne ambitioner”, der af samme grund etablerer nu et nyt netværk for nedrivningsbranchen.

Flere byggefirmaer frygter social dumping – kan hurtigt ramme indtjeningen
– Vi ønsker et byggeri, hvor ressourcetrækket mindskes, hvor materialer genbruges, og hvor eksisterende bygninger transformeres frem for blot at rives ned og erstattet. At J. Jensen Nedrivning nu bliver en del af Dansk Erhverv-fællesskabet er et klart tegn på, at bygge- og anlægsbranchen er i rivende udvikling.
– Det styrker Dansk Erhvervs grønne stemme og netop for at sikre medlemmers interesser opretter vi et nyt netværk for nedrivningsbranchen, siger Brian Mikkelsen.