Interessen for at læse til ingeniør ligger på et historisk højt niveau, viser opgørelsen over kvote 2-ansøgningerne til de videregående uddannelser for 2025 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet:
Ift. 2024 er søgningen til diplomingeniøruddannelsen steget med 7 % og fortsætter dermed fremgangen.
Desuden er interessen for civilingeniøruddannelsen steget med 11 % ift. sidste år og er dermed en af de absolutte højdespringere i opgørelsen fra ministeriet.
Global ingeniørmangel: Kampen om arbejdskraften bliver hård som aldrig før
Og formand i Ingeniørforeningen, IDA, Laura Klitgaard, forstår godt, at de unge viser øget interesse:
– I usikre tider søger man gerne mod noget, hvor man føler man kan løse problemer, og hvor der er rationelt indhold.
Ubesvarede spørgsmål i universitetsreform
Mangler 13.000 i 2030
Beregninger foretaget for IDA viser, at Danmark i 2030 vil mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse.
Formand ærgrer sig derfor over, at der er udsigt til, at færre bliver optaget:
– Jeg synes naturligvis, det er fantastisk, at flere unge søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser via kvote 2.
– Men i en tid med store geopolitiske og klimamæssige udfordringer burde vi optage flere på STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering og Mathematics), og der efterlader universitetsreformen os med ubesvarede spørgsmål om, hvem der skal sikre Danmark mod cyberangreb, og hvem der skal skabe de løsninger, der kan sikre, at vi rent faktisk får en grøn omstilling, når der ikke bliver uddannet nok, siger hun.
Tæt på hjerteskærende: FRI vender tommelen ned til uddannelsesreform
Laura Klitgaard understreger dog, at det store antal ansøgere via kvote 2 kun kan ses som et fingerpeg:
– Det er først, når vi ser den endelige søgning med både kvote 1 og kvote 2, og ikke mindst hvordan det endelige optag bliver, at der er et retvisende billede.
