Entreprenørvirksomheden, H. Skjøde Knudsen, henter Morten Møller Iversen ind i deres fold.
Han skal fremover være partner og ny strategi- og udviklingsdirektør.
Det skal styrke kompetencer indenfor byudvikling samt en styrkelse af koncernens øverste ledelse, ifølge virksomheden:
– Morten kommer til at spille en helt central rolle i Skjødes fremtidige vækst. Morten medbringer en værdifuld erfaring fra byudviklingsprojekter i det meste af landet og har et indgående kendskab til planområdet samt projektudvikling, siger adm. direktør, Allan Nielsen.
Nyborg-hotel har sat gang i den helt store transformation
Morten Møller Iversen kommer fra en stilling som COO i AG Gruppen og har samlet over 10 års erfaring med byudvikling fra tidligere stillinger som markedsdirektør i Rambøll Management Consulting og administrerende direktør for by- og kulturforvaltningen i Odense Kommune.
I februar har koncernen også budt velkommen til nyt bestyrelsesmedlem Stefan Birkebjerg Andersen.
Stefan Birkebjerg Andersen har tidligere været stadsdirektør i Odense Kommune og besidder nu flere bestyrelsesposter, herunder som bestyrelsesformand for TV2 Fyn og Gibotech samt bestyrelsesmedlem i Odense Sport & Event og UCL.
– Vi ser frem til at arbejde sammen med Morten og Stefan, som begge bringer erfaring og et værdifuldt netværk til Skjøde. Deres tiltrædelse vil styrke vores position som entreprenør indenfor bl.a. projekt- og byudvikling samt sikre, at vi fortsat kan levere løsninger af høj kvalitet til vores kunder, siger Allan Nielsen.
