Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjorde i går deres aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark.
Aftalen forkorter generelt alle uddannelser inden for kategorien med tre måneder, men uddannelserne for konstruktører og diplomingeniører samt professionsbacheloruddannelsen i bygningskonstruktion er dog endt med at blive undtaget.
Top10: Største ingeniører 2020-2024
Aftalen falder i god jord hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, hvor adm. direktør Henrik Garver er lettet over, at det ikke er endt med en forringelse af netop uddannelserne for diplomingeniører og konstruktører:
– Det var stort set den bedste pakke, vi kunne have håbet på, givet omstændighederne, siger han og uddyber:
– Danmark mangler i den grad både kvalificerede ingeniører og konstruktører, og en forkortelse af uddannelserne er naturligvis ikke måden at styrke, endsige at fastholde, et godt fagligt niveau på. Det er derfor godt, at vores politikere har taget denne pointe til efterretning.
Et foregangseksempel
Med udsigten til, at diplomingeniøruddannelserne skulle skæres med et halvt semester, vækker det begejstring i Ingeniørforeningen, IDA, at uddannelsen nu friholdes i den politiske aftale.
Og formand Laura Klitgaard roser regeringen og forligspartierne for at have lyttet til fornuften:
– Diplomingeniøruddannelsen er i sin nuværende form et foregangseksempel på stærke relationer til erhvervslivet, som man fra Christiansborg ønsker. Uddannelsen er helt unik, fordi den leder direkte til beskæftigelse, den henvender sig til en bred gruppe af unge, der bl.a. også favner faglærte og ufaglærte, der via særlige adgangskurser kan kvalificere sig til at blive optage. Og samtidig har den en velfungerende overbygningsuddannelse i form af civilingeniøruddannelserne.
Ingeniørerne står med stærke ordrebøger – men der er et enormt problem
Aftalen giver også uddannelsesinstitutionerne mulighed for at oprette 800 nye engelsksprogede studiepladser på STEM-området (Science, Technology, Engineering og Mathematics) fra august 2027.
De ekstra pladser på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne skal oprettes uden for de største byer og kan etableres på både nye og eksisterende uddannelser:
– Det er et skridt i den rigtige retning, for vi har i den grad brug flere studiepladser på STEM-området. Alene sidste år var der godt 400 flere 1. prioritets-ansøgninger til engelsksprogede diplomingeniøruddannelser, end der var pladser. Så det er uden tvivl et fornuftigt sted at sætte ind, siger Laura Klitgaard.
Flere internationale studerende
Også Henrik Garver glæder sig over, at udbuddet af studiepladser for internationale studerende vil blive øget.
– De danske rådgivere og ingeniører er i høj grad parat til at beskæftige folk med mange forskellige baggrunde, siger han og henviser til FRI’s tal, der viser, at det er omkring 10 % af medarbejderne i Danmark ikke har dansk pas.
Global ingeniørmangel: Kampen om arbejdskraften bliver hård som aldrig før
– Vi ved også fra tidligere undersøgelser, at en meget stor del af de udenlandske studerende på STEM-uddannelserne i Danmark netop bliver her efterfølgende. Og vi ved fra vores medlemsvirksomheder, at det er langt lettere at integrere en international medarbejder på arbejdspladsen, hvis han eller hun har fået sin videregående uddannelse i her i landet.
Ifølge en mismatch-analyse udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen, IDA, vil Danmark i 2030 mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it.
