Forbundsledelsen i Dansk Metal er på plads. Formand genvalgt – igen

Dansk Metal har valgt sin forbundsledelse for de næste fire år: Fem blev genvalgt og to nye forbundssekretærer er kommet til.
Gruppefoto af den nye forbundsledelse. 6 mænd og 1 kvinde
Forbundsledelse i Dansk Metal 2024-2028 udgøres af (bagerst fra venstre): Peter Faber (ny), René Nielsen, John Larsen og Dan Mikkelsen (ny). Forrest fra venstre ses Majken Kidmose, formand Claus Jensen og Kasper Palm

På Dansk Metals netop afholdte kongres blev to nye valgt ind i den forbundsledelse, der skal stå i spidsen for fagforbundet i perioden 2024-2028. Fem blev genvalgt.

Claus Jensen er for fjerde gang blevet valgt som forbundsformand for Dansk Metal. Det skete uden modkandidater. Claus Jensen blev valgt første gang som forbundsformand i 2012.

Claus Jensen
Claus Jensen er valgt som forbundsformand for fjerde gang.

Claus Jensen siger:

– Jeg er meget stolt over at repræsentere Dansk Metals medlemmer, som sikrer, at Danmark er et produktionsland. Det er smede, industriteknikere, mekanikere og alle de andre dygtige faglærte, der gør, at vi kan konkurrere med resten af verden. I en tid, hvor der er krig og stor usikkerhed i verden, har vi mere end nogensinde brug for, at vi selv kan producere i Danmark og i Europa. Og så skal vi huske, at det er vores produktion herhjemme, der gør, at vi også har råd til at have et velfærdssamfund.

Læs også

Danmark vinder guld ved WorldSkills 2024

To nye forbundssekretærer

Det var også genvalg til René Nielsen, der fortsætter som næstformand. John Larsen tager en tørn mere som hovedkasserer. Kasper Palm og Majken Baarstrøm Kidmose blev genvalgt som forbundssekretærer.

Peter Faber og Dan Mikkelsen er valgt som nye forbundssekretærer.

Relateret indhold