Faguge for blikkenslagere: Tid til at fordybe sig i arbejdet

Udlærte blikkenslagere mødtes på erhvervsskole i Herning for at styrke fagligheden og erfaringsudveksle.
"I branchen kan det være grænseoverskridende at spørge om hjælp, og derfor gør det mig enormt glad at se, at deltagerne har oplevet forløbet som både relevant og hjælpsomt.," siger underviser Jackie Lykke.

Efteruddannelser og kurser i den sene aftentime er sjældent noget, der forbindes med blikkenslagerfaget.

Men hvorfor hænger det egentlig sådan sammen?

Branchen er under forandring. Manglen på håndværkere presser faget. Og erfaringer og styrket faglighed er nødvendig for at sikre en effektiv arbejdsstyrke.

Det var i hvert fald en del af årsager til, at fagugen var indlysende for fra Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier samt Rheinzinks side at etablere.  

– Det var superfedt at kunne dele erfaringer med kolleger fra faget. Det var også spændende at få mulighed for at tilegne sig viden på en ny måde i fællesskab med andre, siger Jakob Hansen fra Henning Mortensen i Silkeborg.

Læs også

”Kan være svært”: Nye afgørelser kaster lys over reglerne for håndværkerfradraget

Undervisningen tog udgangspunkt i konkrete opgaver og teknikker inden for zinkarbejde, og deltagerne arbejdede med materialer, som svarede til dem, de møder i praksis.

– Flere af tingene er ikke noget, jeg nødvendigvis bruger så meget til hverdag, så det var virkelig godt at få teknikkerne genopfrisket og udviklet. Den type efteruddannelse giver helt klart noget, når man kan udvikle sin faglighed sammen med andre, siger Jakob Hansen.

Behov for at dele erfaringer

Underviserne udtrykker også begejstring for fagugen, som er præcis, hvad der er behov for i branchen:

– Det er præcis de to elementer, faglig fordybelse og erfaringsdeling, der har været drivkraften bag ønsket om at lave kurset, siger Jackie Lykke, der underviser på blikkenslageruddannelse på Herningsholm, og fortsætter:

– I branchen kan det være grænseoverskridende at spørge om hjælp, og derfor gør det mig enormt glad at se, at deltagerne har oplevet forløbet som både relevant og hjælpsomt.

En vigtig del af fagugen var, at deltagerne fik tid og ro til at arbejde med nye materialer i et læringsmiljø, hvor fejl ikke var et problem, men en naturlig del af processen.

Læs også

Nye regler for unges arbejde kræver ekstra af virksomhederne

– Her kan deltagerne få lov til at fordybe sig i de enkelte opgaver. Det har de sjældent mulighed for i hverdagen, og derfor er det et oplagt forum til at udvikle allerede dygtige blikkenslagere, siger Jackie Lykke.

Rheinzink har som samarbejdspartner blandt andet leveret materialer til fagugen. De udtrykker en stor begejstring for at kunne bidrage til en styrket arbejdsstyrke.

– Når deltagerne arbejder med opgaver og løsninger, der afspejler de situationer, de møder i hverdagen, bliver undervisningen mere relevant og praksisnær. Det styrker både den tekniske forståelse og sikkerheden i udførelsen, siger Anne Mette Weng, administrerende direktør i Rheinzink Danmark.

Relateret indhold