Danmark vil have strammere EU-regler mod social dumping

Det skal være sværere for udenlandske virksomheder at omgå danske regler og hive tredjelandsborgere til Danmark for at arbejde under dårlige forhold og til en lav løn.
To mænd i arbejdstøj står på et stillads.
Danmark og en række andre lande lægger nu pres på for at få klarere regler for udstationering af ansatte fra tredjelande. Foto: Gettyimages.

Som reglerne er i dag, kan et byggefirma fra et EU-land, der har en opgave i Danmark, udstationere sine ansatte tredjelandsborgere uden krav om, at den ansatte skal have arbejdstilladelse i Danmark.

Men reglerne bliver mere uklare, når det f.eks. angår krav til perioden for den ansattes beskæftigelse før udstationeringen, og i praksis betyder det reelt ingen krav til, hvor længe en tredjelandsborger skal have haft arbejde inden en udstationering. Det giver firmaer mulighed for at omgå danske regler, løn- og arbejdsvilkår, fortæller beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Læs også

Minister vil ikke acceptere social dumping – nyt tilsyn skal hindre uhumske boligforhold

– Vi ser igen og igen uacceptable eksempler på social dumping, hvor udenlandsk arbejdskraft bliver udnyttet på det groveste. Det skal vi bekæmpe. Vi skal beskytte dem, der ikke har råd til at takke nej til et arbejde i et fremmed land, selv om arbejdsvilkår og løn ikke er i orden. Og vi skal hjælpe de virksomheder, der spiller efter reglerne, og som har svært ved at konkurrere med dem, der sætter profit over liv og lemmer.

– Men det handler i høj grad også om det principielle i, at vi som land skal have styr på og kontrol over, hvem der opholder sig i Danmark og på hvilke vilkår.

Læs også

Social dumping: Stop for alt entreprenørarbejde rykker nærmere

Derfor har Danmark sammen med Holland, Belgien, Tyskland, Luxembourg, Italien og Letland nu henvendt sig til Kommissionen, hvor de understreger behovet for klare EU-regler om udstationering af tredjelandsborgere.

De syv lande opfordrer Kommissionen til at fremlægge et direktivforslag.

Der bør f.eks. kunne stilles krav om, at tredjelandsborgeren har haft en vis minimumsbeskæftigelse i det land, vedkommende udstationeres fra, lyder der fra parterne.

Relateret indhold