Fredag morgen blev en stilladsarbejder dræbt på stedet, da han faldt fra et stillads i Bremensgade på Amager. Der er tale om en erfaren stilladsarbejder på 46 år med mange års erfaring.
En læge og ambulance blev tilkaldt, men mandens liv stod desværre ikke til at redde.
Ifølge avisen.dk har stilladsvirksomheden efterfølgende modtaget to strakspåbud. Det ene handler om, at stilladser skal nedtages på en forsvarlig måde, mens det andet påbud ifølge avisen.dk handler om, hvordan virksomheden skal instruere de ansatte i nedtagning, før en opgave påbegyndes. Sidstnævnte var tilsyneladende ikke sket i dette tilfælde.