Sådan kan vi genbruge flere byggematerialer

Genanvendelse af byggematerialer kræver overblik og dokumentation. Markedsportaler kan være en del af løsningen på bedre og mere recyckling.
Når en bygning rives ned, bliver der genereret en stor mængde affald, som potentielt kan anvendes som ressource i et nyt byggeri.
Når en bygning rives ned, bliver der genereret en stor mængde affald, som potentielt kan anvendes som ressource i et nyt byggeri.

Når en bygning rives ned, bliver der genereret en stor mængde affald, som potentielt kan anvendes som ressource i et nyt byggeri. Det kræver dog godt overblik og forsyningssikkerhed.

– Genbrugsmarkedet kan være meget uoverskueligt. Det består af mange mindre virksomheder, hvor nogle har specialiseret sig i en bestemt type genbrugt byggemateriale, mens andre har et bredt sortiment. Som aftager af materialerne skal man kende virksomhederne, og gøre et grundigt forarbejde for at finde de rigtige materialer til sit projekt, særligt hvis det drejer sig om de store mængder. Det kan blive et meget uoverskueligt projekt, der risikerer at bremse de gode intentioner, siger Katrine Hauge Smith, som gennem sit arbedje på Teknologisk Institut har stor erfaring med cirkulær økonomi i byggebranchen.

Den kritiske sans skal aktiveres

En del af løsningen på bedre og mere genanvendelse af byggematerialer, kan ifølge Katrine Hauge Smith være markedsportaler.

– Ved hjælp af markedsportaler kan udbud og efterspørgsel af de cirkulære ressourcer matches. Der er et stort potentiale, og det er ikke uden grund, at markedsportaler er på vej frem både i Danmark og i udlandet. Generelt set er det dog stadig sparsomt med brugere af portalerne, og det er fortsat svært at få etableret et overblik, siger Katrine Hauge Smith.

Hun understreger, at der findes mange forskellige modeller og typer, og at det gælder om at bevare sin kritiske sans, hvis man ønsker at etablere eller benytte sig af en markedsportal.

– Først og fremmest er det vigtigt at holde sig for øje, hvad det er for en type byggeaffald, portalen omfatter. Forskellige anvendelser af byggeaffald har forskellige brugere, hvilket en portal også vil afspejle. Er det fx knuste aggregater, som på en eller anden måde skal genanvendes, altså en form for sekundære råstoffer, som kan oparbejdes til nye typer produkter? Eller er det direkte genbrug, hvor byggematerialerne kan bruges 1 til 1 igen, fx mursten eller døre. Her er det igen vigtigt at skelne mellem om der er tale om overskudsprodukter fra byggeproduktionen, dvs. nye ubrugte produkter eller byggematerialer, der allerede har siddet i et byggeri og opfyldt en funktion, og derved også udsat for slid, forklarer Katrine Hauge Smith.

Garant for kvalitet

Ifølge Katrine Hauge Smith bør portalerne ikke kun få markedet til at fungere. De bør også være med til at sikre, at markedet bygger på kvalitetsprodukter, og at der udover den økonomiske gevinst også er en miljømæssig gevinst ved at genanvende eller genbruge affald.

– En portal skal understøtte de rigtige data, der beskriver materialernes kvalitet, både teknisk og miljømæssigt. Og det skal være systematiserede data, der er lette at trække ud og som med fordel kan bygge på de ressourcekortlægninger, der ofte laves inden bygningerne rives ned, siger Katrine Hauge Smith.

Teknologisk Institut har tidligere i en guide om ressourcekortlægning (Miljøprojekt nr. 2006, 2018) – som instituttet lavede for Miljøstyrelsen – peget på, at hvis resultaterne for en ressourcekortlægning af en bygning digitaliseres og systematiseres, så er der potentiale for at etablere matchmaking af udbud og efterspørgsel af byggeaffald allerede inden en nedrivning udføres.

– Hvis vi skal tænke løsningen for bedre genanvendelse til ende, så skal alle bygninger udstyres med et bygningspas, som indeholder den nødvendige information om produkterne, når de bygges. Dermed vil en bygning blive født med en ressourcekortlægning, og bygningen, eller dele af den, kan nemt indgå i en markedsportal, når den engang skal renoveres eller rives ned, slutter Katrine Hauge Smith.

Fakta om markedsportaler

Der findes forskellige typer markedsportaler. I nogle portaler bliver virksomheder og forbrugere direkte matchet. Ejeren af portalen ejer ikke materialerne, men er blot en formidler, og portalen vil dermed give et større udbud end en enkelt virksomheds hjemmeside. For det private marked kender vi det i form af den Blå Avis. I andre typer portaler kan man aktivt gå ind og søge efter et bestemt materiale i stedet for at vente til det bliver sat til salg.

Der findes også portaler med et geografisk kort over udbuddet, hvilket giver et fint overblik og kan være med til at reducere transportbehovet for ofte tunge byggematerialer. Et godt eksempel eksisterer i Holland, hvor Harvestmap giver et overblik over hvad der findes af byggematerialer i et område kombineret med søgemuligheder på fx afstand og tilgængelighed. Udbuddet af byggematerialer er dog også sparsomt her.

Looprocks er et godt eksempel på en matchmaking portal for aggregater, og denne er både koblet op til et kort og med app. Dertil kommer, at man også selv kan søge efter materiale, så man ikke skal vente på det bliver sat til salg. På hjemmesiden fremgår det, at der er tilknyttet over 8.000 brugere, og et kig på kortet i Sverige viser adskillelige annoncer.

Katrine Hauge Smith er i gang med en undersøgelse om markedsportaler for genbrug og genanvendelse af byggematerialer.
Katrine Hauge Smith er i gang med en undersøgelse om markedsportaler for genbrug og genanvendelse af byggematerialer.

Relateret indhold