Byggesektoren står højt på listen af klimasyndere. Derfor er en kraftig reduktion af udledningerne fra denne sektor af stor betydning for omstillingen til et bæredygtigt samfund. Det er derfor positivt at betonbranchen arbejder på at reducere klimabelastningen fra cement- og betonproduktionen som beskrevet i artiklen ‘Beton kan bruges mere bæredygtigt‘ d. 6. november 2018.
Der har dog sneget sig nogle unøjagtigheder ind i artiklen vedrørende vurderingen af klimabelastningen af betonbyggeri sammenlignet med træbyggeri, når det påstås at ‘over en livscyklus kan beton være lige så bæredygtigt som træ’. Livscyklusvurderinger et afgørende værktøj til at beregne klimabelastningen af forskellige bygningsdesign. De er dog behæftet med usikkerheder, især når der gælder antagelser om, hvad der vil ske med bygningerne i løbet af deres 80-120 års levetid.
En nylig rapport fra det svenske miljøinstitut IVL har undersøgt klimabelastningen for tre typer etagebyggerier af beton og to tilsvarende bygningstyper af træ. Analysen dækker den del af livscyklussen der går fra produktion og opførelse til lige før byggeriets levetid ender, og resultaterne viser, at betonbyggerierne har en klimabelastning der er 17-42 procent højere end tilsvarende træbyggerier.
En lignende dansk rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut fra 2017 medtager også, hvad der sker efter bygningens levetid, og konklusionen set i dette tidsperspektiv er klar: Træbyggeri har en klimabelastning, der omtrent er halvt så stor som betonbyggeri. Dette resultat er på linje med størstedelen af andre videnskabelige undersøgelser af klimabelastningen fra byggerier.
De klimamæssige fordele af træ har man allerede indset i landene omkring os. Således skyder træbyggerier op i stor stil i Sverige, Norge og Tyskland, samt i storbyer verden over, mens udviklingen i Danmark endnu mangler at komme op i gear.
Skove og træer optager CO2
At øget anvendelse af træ i byggeriet kan bidrage til en mere bæredygtig byggesektor, er ret åbenlyst.
Træ er en fornybar ressource som dannes i skoven ved fotosyntese. Herved omdannes vand og CO2 fra luften til ilt og træ, hvori kulstoffet fra luftens CO2 er bundet.
Danske skove kan optage cirka 11,5 ton CO2 per hektar om året, men kun indtil en vis grænse. Når træer opnår en alder på 60-120 år vokser de ikke længere så hurtigt. Derfor opstår der gradvist en balance mellem skovens optag af CO2 fra luften og mængden af CO2, som frigives igen når døde træer rådner.
Ved at fælde træerne før denne balance opstår, holder vi skoven i en tilstand, hvor den suger mest CO2 om året. Derudover vil det træmateriale som vi hiver ud af skoven virke som et kulstoflager med et indhold svarende til cirka 750 kg CO2 per kubikmeter træ.
Ved at anvende træet fornuftigt i byggeriet, vil vi derfor kunne holde CO2 ude af atmosfæren så længe materialet ikke nedbrydes. Efter endt anvendelse i en bygning vil noget af materialet kunne genanvendes fx til spånplader, og dermed lagres kulstoffet endnu længere ud i fremtiden. Denne cirkulære anvendelse har eksisteret i årtier i træbranchen.
Når det ikke længere er muligt eller ønskeligt at genanvende træmaterialet i et nyt produkt, kan det afbrændes. Herved frigives den samme mængde CO2, som blev opsuget da materialet blev dannet i skoven. Samtidig udnytter vi den solenergi, som blev indlejret i materialet under væksten i skoven, til at erstatte fossil energi fra kul, olie og gas. Ingen andre gængse byggematerialer giver os samme mulighed for både at lagre kulstof og dermed holde CO2 ude af atmosfæren i mange år, og samtidig mulighed for at høste energi efter endt anvendelse.
Bæredygtigt byggeri kræver kloge materialevalg
Bæredygtigt byggeri handler dog ikke om at bygge i enten træ eller beton, men om at anvende materialerne med omtanke for deres fordele og ulemper.
Vi kommer ikke udenom, at det ofte er hensigtsmæssigt at lave betonfundamenter, da der er risiko for at træ i kontakt med jorden vil rådne. I konstruktionen over fundamentet er der dog meget at vinde ved øget brug af træ. Dette kan ske enten med bærende trækonstruktioner eller som hybridsystemer af både træ og beton, som det kendes fra udlandet.
Fordelen ved byggemetoder med en stor andel træ er, udover den lavere klimabelastning fra materialet i sig selv, at konstruktionen bliver meget lettere og at byggetiden ofte forkortes drastisk. En lettere konstruktion kræver mindre energi til transport til byggepladsen og giver desuden mulighed for at spare beton i fundamentet, og dermed sænke klimabelastningen yderligere i forhold til rent betonbyggeri.
Verden omkring os har forstået at omstillingen til et mere bæredygtigt byggeri kræver handling her og nu, og at øget brug af træ er en væsentlig brik i denne omstilling. Så selvom det er vigtigt at betonbranchen arbejder på at reducere klimabelastningen fra beton, er vi nødt til i Danmark at udnytte de muligheder der ligger i at bygge meget mere med træ.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';