Danske byer leverer klimaløsninger i verdensklasse

Gladsaxe og København repræsenterer nogle af de mest innovative klimaløsninger i verden, viser ny rapport.
Høje Gladsaxe er Gladsaxes nye klimakvarter. Det 142 hektar store område samler overskydende regnvand fra veje, pladser, et idrætsanlæg og 2700 husstande. Det er med til at forhindre oversvømmede kloakker. Foto: Gladsaxe Kommune.
Høje Gladsaxe er Gladsaxes nye klimakvarter. Det 142 hektar store område samler overskydende regnvand fra veje, pladser, et idrætsanlæg og 2700 husstande. Det er med til at forhindre oversvømmede kloakker. Foto: Gladsaxe Kommune.

De voldsomme orkaner, man har set dette efterår, sætter en tyk streg under det akutte behov for at sikre verdens byer mod oversvømmelser og andre naturkatastrofer. Det skriver Realdania i en pressemeddelelse.

At der også i Danmark er løsninger, som kan inspirere, fremgår af den nye Cities100-rapport, som netop er udkommet. Her præsenteres 100 af de bedste klimaløsninger fra verdens byer.

Byer i samarbejde

Gladsaxe Kommune har med det ambitiøse klimakvarter i Høje Gladsaxe formået at klimatilpasse et stort område i Gladsaxe, skabe bedre vilkår for områdets plante- og dyreliv og gøre området mere attraktivt for sports- og fritidsaktiviteter.

I Københavns Kommune har man oprettet et videndelingssamarbejde med New York City for at løse fælles problemer forårsaget af ekstremt vejr.

New York anvender for eksempel Københavns metoder mod skybrudsoversvømmelser, mens København henter inspiration fra New Yorks kystsikring.

Begge projekter formindsker samtidig byernes klimaaftryk. Gladsaxe ved at konvertere bilister til cyklister med dets nye cykelsti, og København ved at bygge grønnere områder, som kan absorbere overskydende vand.

Energidata analyseres

Foruden de to klimatilpasningsløsninger fra København og Gladsaxe er København også repræsenteret i kategorien ‘energi’ med deres energioptimeringsprojekt i kommunale bygninger.

Som en del af Københavns Kommunes vand- og energioptimeringsprojekt, sender 90 procent af alle kommunens bygninger data om vand- og energiforbrug hver time.

Kommunen samarbejder med forsyningsselskaber for at samle og analysere disse oplysninger på én fælles platform, så det bliver lettere og hurtigere at identificere lækager og planlægge optimering i ineffektive bygninger. I 2016 sparede projektet kommunen 6.500 megawatt-timer i varme og 345 megawatt-timer i elektricitet.

Næste skridt er at udbrede metoderne til private bygninger, som en del af Københavns ambition om at blive CO2-neutral i 2025.

Løsningerne i Cities100-rapporten kommer fra byer over hele verden, og er udvalgt af eksperter fra det internationale storbynetværk C40 og tænketanken Sustainia. De udgiver rapporten for tredje år i træk med støtte fra Realdania.

Relateret indhold