Et forslag til ændring af universitetsloven er sendt i høring, og i dag er sidste udkald for høringssvar. Det har fået Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI til tasterne.
For reformen vil – hvis den bliver stemt igennem – skabe problemer på flere fronter. Det vurderer adm. direktør i FRI, Henrik Garver:
– Civilingeniørstudiet er det mest søgte i år ved den koordinerede tilmelding. Det spejler den generelle udvikling i ingeniørbranchen, hvor vi i FRI har målt en vækst i antallet af medarbejde på 21% i rådgiver- og ingeniørvirksomheder indenfor de sidste tre år. Derfor er det tæt på hjerteskærende at se optrækket til en reform, der vil gøre det endnu sværere at skaffe de ingeniører, vi skal bruge i fremtidens Danmark, siger han.
Ny erhvervskandidatuddannelse
I reformen foreslås det bl.a. at universiteterne får mulighed for at udbyde kandidatuddannelse med en normering på 75 ECTS-point (svarende til 1¼ studieår). Dertil kommer en ny erhvervskandidatuddannelse med en normering på 75 til 120 ECTS-point.
Desuden ønsker partierne bag reformforslaget at afvikle den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.
– Vi har i FRI fra begyndelsen været imod at udbyde korte kandidatuddannelser. Udfordringen er ikke, at for mange tager en lang kandidatuddannelse, men derimod at alt for få studerende tager en bacheloruddannelse, der kvalificerer dem til arbejdsmarkedet. Vi havde hellere set, at man havde højnet kvaliteten på bacheloruddannelserne, så de studerende fik en reel afstigningsmulighed til arbejdsmarkedet efter 3-3½ år. Diplomingeniøruddannelserne er et godt eksempel på, at det fungerer.
“Dybt bekymrende”: Ingeniørmanglen afhjælpes ikke af dagens optag
Dansk Industri og Dansk Erhverv har sammen med Danske Studerendes Fællesråd og Akademikerne sendt et åbent brev til partierne bag reform af universitetsuddannelserne med beskeden om, at reformen bør sættes på pause. De er her langt hen ad vejen i tråd med FRI’s holdning til reformen.
Vil skabe mange problemer
Ifølge FRI vil den foreslåede uddannelsesreform skabe mange problemer for ingeniørbranchen. Bl.a. nævnes, at ændringerne i universitetsloven vil:
- Gøre det sværere at skaffe ingeniører til fremtidens Danmark
- Medføre økonomiske byrder for erhvervslivet
- Kræve en øget rekrutteringsindsats i både Danmark og udlandet
- Medføre betydelige udgifter for virksomhederne i forbindelse med rekruttering af udenlandske kandidater
- Give virksomhederne mindre fleksibilitet i salget af kandidattimer og planlægning af projekter
- Begrænse virksomhedernes mulighed for at sælge erhvervskandidaternes timer
Anbefaler en grundigere analyse
Erhvervspolitisk chef i FRI, Ulrik Ryssel Albertsen, opsummerer:
– Samlet set vurderer vi, at erhvervskandidatordningen vil få betydelige konsekvenser for virksomhedernes økonomi og administrative byrde, hvorfor vi anbefaler, at der foretages en grundigere analyse af de reelle økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, gerne med inddragelse af erhvervslivet.
Rekordår: Ingeniørerne har aldrig haft det bedre
Lovforslaget følger op på centrale dele af aftalen af 27. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark.
Lovudkastet til forslag til lov om ændring af universitetsloven kan ses her.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';