Cowi vil have større diversitet i koncernledelsen – nedlægger COO-posten

Efter 15 år i Cowis direktion er koncerndriftsdirektør Rasmus Ødum snart fortid i koncernen. Hans plads i ledelsen overtages af en myriade af ledere. Omstruktureringen skal gøre det hurtigere at opfange signaler i markedet.
Jens Højgaard Christoffersen, Group CEO, ændrer nu opstillingen i koncernbestyrelsen, så Cowis ledelse hurtigere kan træffe beslutninger.
Jens Højgaard Christoffersen, Group CEO, ændrer nu opstillingen i koncernbestyrelsen, så Cowis ledelse hurtigere kan træffe beslutninger.

Cowi styrker nu koncernledelsen, så der er flere kræfter til at eksekvere på koncernens strategi, som har den grønne omstilling i fokus. Det gøres ved at nedlægge stillingen som koncerndriftsdirektør, hvor Rasmus Ødum ellers sad.

– Lederne af vores fire geografiske forretningsenheder samt lederne af HR og vores ingeniør- og designcentre bliver i fremtiden en del af koncernledelsen. Det betyder, at vi endnu hurtigere og mere effektivt kan opfange signaler og træffe beslutninger, siger Jens Højgaard Christoffersen, der har været Group CEO siden 1. oktober 2022.

Han tilføjer:

– Verden forandrer sig hastigt, både for vores kunder og os. Vi vil bistå vores kunder og partnere så stærkt som muligt i deres omstilling til en mere bæredygtig verden, hvor den teknologiske udvikling, grøn energi og mere bæredygtige materialer bliver stadigt vigtigere. Derfor har vi brug for en enkel ledelsesstruktur og en endnu stærkere koncernledelse.

Cowis nye koncernledelse består nu af:

Jens Højgaard Christoffersen, Group CEO

Natalie Shaverdian Riise-Knudsen, Group CFO

Marius Weydahl Berg, Group CBDO

Henrik Winther, Executive vice president for Business line Danmark

Michael Bindseil, Executive vice president for Business line international samt interim leder af Cowis ingeniør- og designcentre

Birgit Farstad Larsen, Executive vice president for Business line Norge

Anders Wiktorson, Executive vice president for Business line Sverige

Anne Daugaard Barslund, Head of people and culture

Rasmus Ødum forlader Cowi, når overdragelse er gennemført.

Relateret indhold