Næsten intet går til spilde, når Kingo bryder ned

Den landsdækkende nedbrydningsvirksomhed Kingo har i årtier nedrevet bygninger med genanvendelse for øje.I en tid med klimaudfordringer fokuserer Kingo nu mere og mere på direkte genbrug. Virksomheden har netopnedrevet to skoler, hvor op mod 97 % af materialerne bliver genanvendt, men især genbrugt.
I forbindelse med nedrivning af Toftehøjskolen i Ølstykke sikrede Kingo direkte genbrug af 25 kilometer tømmer, blandt andet fra skolens tagkonstruktion.
I forbindelse med nedrivning af Toftehøjskolen i Ølstykke sikrede Kingo direkte genbrug af 25 kilometer tømmer, blandt andet fra skolens tagkonstruktion.

Nerven i nedbrydningsvirksomheden Kingo har siden etableringen i 1955 handlet om cirkulær økonomi. Virksomhedens 150 medarbejdere, der er fordelt over hele landet, er specialister i at rive udtjent byggeri ned og sikre genanvendelse samt direkte genbrug af næsten alt, hvad de får mellem hænderne.

Fra skole til teater

Da Varde Kommune besluttede sig for at opføre et nyt teater- og kulturhus, stod kommunen samtidig over for nedrivning af den udtjente Brorsonskolen. Kommunen engagerede Kingo til at forestå nedrivningen og præsenterede i den sammenhæng en omfattende liste med materialer fra skolen, som de ønskede genbrugt, blandt andet i forbindelse med opførslen af byens nye teater- og kulturhus.

– Vi er i gang med nedrivningen i øjeblikket og har et godt samarbejde med Varde Kommune omkring genbrug af byggematerialer fra Brorsonskolen. Kommunens liste omfatter blandt meget andet gulve fra skolens gymnastiksal, mursten, beton, som i knust form kan erstatte stabilgrus, lamper og andet interiør, samt en del tagmateriale i form af spær, tagsten og stålgitterkonstruktioner, fortæller Bjarne Pedersen, der er genbrugskonsulent hos Kingo.

Dertil indsamler Kingo en lang række andre materialer fra skolen, som sælges på auktion til direkte genbrug.

– Det træ, vi ikke kan anvende til direkte genbrug, bliver for 98 % vedkommende genanvendt til nye træplader. Når det gælder Brorsonskolen har vi desuden sat en lang række materialer til salg på Kingoauktioner, fortæller Bjarne Pedersen.

Kingoauktioner

Nedbrydningsvirksomheden sætter typisk sine auktioner i gang tre til fire uger, før miljøsanerings- og nedrivningsarbejdet begynder på byggepladsen. Auktionerne foregår gennem anerkendte auktionshuse, og når en auktion er afsluttet, henter samt nedtager køberne selv de materialer, de har fået hammerslag på. Varerne er på forhånd betalt online gennem auktionshuset, og så får køberne sikker adgang til byggepladsen på en lørdag, så deres nedtagning ikke forstyrrer Kingos medarbejdere eller andre på pladsen.

De materialer, som ikke bliver solgt på auktionerne, nedtager Kingo selv for at opstalde dem på virksomhedens 3000 kvm. lager i Thorning ved Viborg. Herfra bliver materialerne løbende solgt til direkte genbrug.

– På Brorsonskolen har vi blandt andet taget nogle tusinde kvadratmeter loftsplader ned, som er afsat til et par loftsproducenter, vi arbejder sammen med, ligesom vi har lagerført store mængder af parketgulve, lamper, akustikplader, døre, vinduer, smartboards, træspær, gymnastikredskaber samt nogle flotte vitrineskabe fra skolens fysiklokale. Alt samme er kommet godt på lager til direkte genbrug, fortæller Bjarne Pedersen og beskriver videre, at nedrivningsfolkene på pladsen er gode til at tænke i de nye baner.

25 kilometer tagspær

I Ølstykke på Sjælland er Kingo i gang med nedrivning af Toftehøjskolen. I den forbindelse har man afsat hele 25 kilometer tagspær til en virksomhed, der ganske enkelt hedder Næste, som opfører skure i alle størrelser af genbrugstræ. Hos Næste har man med leverancen fra Toftehøjskolen tilstrækkeligt konstruktionstræ til et helt års produktion, og virksomheden fremhæver, at det er godt med så store en volumen, fordi man opnår en høj grad af ensartethed i materialerne.

Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2018 vurderes det, at der i forbindelse med nedrivningsprojekter i Danmark hvert år kan genanvendes omkring 200.000 tons træ til spånpladeproduktion, træflis mv., men også, at 200.000 tons kan gå til direkte genbrug.

Mange af byggematerialerne fra Brorsonskolen i Varde, som Kingo er i gang med at nedrive, genbruges til kommunens nye teater- og kulturhus. Hér lægges murstenene forsigtigt til side.
Mange af byggematerialerne fra Brorsonskolen i Varde, som Kingo er i gang med at nedrive, genbruges til kommunens nye teater- og kulturhus. Hér lægges murstenene forsigtigt til side.

Byggeriets CO2 udledning skal ned

Ifølge Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg står den danske byggebranche for omkring 30 procent af landets CO2-udledning samt for omkring 35 % af al affaldsproduktion. Disse tal er udgangspunktet for alt, hvad Kingo arbejder med, og visionen er naturligvis, at grøn nedrivning skal vinde mere og mere indpas.

– Vi har gennem årtier opbygget de fornødne kompetencer til at sikre mest mulig genanvendelse i forbindelse med store nedrivninger.Men i dag arbejder vi også mere og mere med direkte genbrug, fordi det klimamæssigt giver mening i en tid med høje priser på byggematerialer, og fordi flere og flere kunder ønsker mere genbrug, fortæller Søren Malund Thomsen, der er Head of Business Development, Marketing hos Kingo.

Kingo er blandt landets førende, når det gælder sortering af byggematerialer fra nedrivninger, og i dag sendes 93-97 % af virksomhedens nedrivninger til enten genanvendelse eller direkte genbrug. Kingo knuser eksempelvis beton, der ikke kan genbruges, som derfor genanvendes ved vejbyggeri og i cementindustrien, ligesom alt resttræ, der ikke kan genbruges direkte, ekspederes til blandt andet spånpladeproduktion. Derudover udskiller Kingo miljøfarlige materialer som pcb, bly og asbest til forsvarlig håndtering.

– Vores ambition er, at flere materialer bliver genbrugt. Det giver mere værdi at genbruge frem for at genanvende. Samme fokus oplever vi hos vores kunder; pensionskasser og store bygherrer efterspørger nemlig mere og mere genbrugsmaterialer. Vores opgaveer at eksponere de brugte byggematerialer kommercielt, så de bliver klar til markedet, forklarer Søren Malund Thomsen, og fortsætter.

– Et godt eksempel er teglsten. Dem håndterer vi helt anderledes i dag, end vi gjorde for bare halvandet år siden. Når vi har pillet et stort tegltag ned i dag, pakker vi stenene præcis, som nyproducerede teglsten bliver pakket. På den måde bliver vores genbrugstegl direkte sammenlignelige for tagdækkeren, når han skal købe sten til et nyt tag.

To bundlinjer

Kingo arbejder med to valutaer eller to bundlinjer; kroner og ører samt CO2.

– Begge valutaer er afgørende for vores forretning. Det med pengene siger sig selv, men CO2-valutaen er lige så vigtig, fordi vi møder de nye krav til CO2-reduktion i byggebranchen hver eneste dag, vi går på arbejde. Vi håndterer hvert år 300.000 tons byggematerialer, og hvis vi justerer vores indsats blot det mindste, har det faktisk stor effekt. En kvadratmeter mursten koster 49,3 kilo CO2 at producere. Når vi sender i titusindvis af mursten fra en udtjent skole til direkte genbrug, batter det virkelig for den bygherre, der aftager og anvender murstenene.

Søren Malund Thomsen slutter med et andet eksempel.

– Vi har for nylig afsluttet nedbrydning af en stor lagerhal ved Middelfart, hvis vægelementer bestod af L- og A-betonelementer. I den gamle verden var det hele blevet knust og ekspederet til genanvendelse. Nu har vi sendt 170 betonelementer til direkte genbrug. Det har givet en besparelse på CO2- kontoen på 100 ton.

Kingos hovedkontor ligger i Silkeborg, og virksomheden har derudover afdelinger i Gadstrup syd for Roskilde, samt i Aalborg, Esbjerg og Odense.

Relateret indhold