Et nyt EU-direktiv om energirenovering af kommunale bygninger er ved at blive forhandlet på plads, og det vil betyde endnu større travlhed, end der er i forvejen, på rådhusene.
Sådan lyder forudsigelsen fra Dansk Håndværk, hvor man henviser til, at knapt hver anden kommunale bygning har et dårligt energimærke, og at omfanget i nogle områder er langt større.
Læs også: EU vil tvangsindlægge 1,2 mio. danske boliger til energirenovering
– Siden 2009 har det været lovpligtigt for kommunerne at energimærke deres bygninger. Alligevel halter de fleste kommuner stadigt langt bag efter. Så der er lang vej for de ansatte på rådhusene, forklarer direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen, og uddyber:
– Først skal de gennemgå hovedparten af de kommunale bygninger for at få et overblik over, hvad der er nødvendigt. Derefter skal de lægge en plan for renoveringen og sende den i udbud hos byggevirksomhederne. Samtidig skal de finde ud af, hvordan de overhovedet vil finde finansiering til den omfattende opgave, afsætte ressourcer til kontraktstyring, budgettering og håndtering af de mange nye projekter.
15 % helårsboliger skal energirenoveres
Arbejdsgiverforeningen peger på, at det kan blive et problem at følge med på byggesiden, hvis kommunerne tøver med at komme i gang:
– Tiden går, og direktivet forventes først at være endeligt på plads i december. Derefter skal Folketinget implementere det i dansk lovgivning. Så vi kommer et godt stykke ind i 2024, før man overhovedet kan begynde på de første konkrete byggeopgaver.
Læs også: DI opfordrer kommuner: Energirenover jeres bygninger
– Men til den tid vil det gå op for de private boligejere, at de skal opfylde de samme krav inden 2030. Og det vil få konsekvenser for rigtig mange husejere. Det ser ud til, at kravet fra EU bliver, at mindst 15 % af samtlige private helårsboliger skal energirenoveres, siger Morten Frihagen.
Det hele må ikke koge over
Direktøren påpeger, at samtidig med at kommunerne når det punkt, hvor man kan gå i gang med konkrete renoveringsopgaver på de offentlige bygninger, vil tusindvis af private boligejere også begynde at efterspørge energirenovering:
– Håndværkere, der arbejder med tætning af loftsrum, udskiftning af vinduer eller isolering af ydermure, får travlt. Vi renoverer i forvejen årligt for 80 til 100 mia. kroner i Danmark. Direktivet ser ud til næsten at ville fordoble det beløb, så med de nye regler kommer der et voldsomt pres på byggevirksomhedernes mulighed for at følge med.
Læs også: Markante aktører går sammen: Nu skal der gang i energirenoveringen af den almene sektor
Han fortsætter:
– Ingen er interesserede i, at det hele koger over, så vi opfordrer kommunerne til at komme i gang med de indledende manøvrer allerede nu. Skabes der overblik over bygningstilstanden og behovet for renovering allerede nu, kan opgaverne komme i gang lidt hurtigere. Det vil være til gavn for både kommunen, boligejerne og de håndværkere, der skal løse opgaverne, lyder opfordringen.
