Rambøll træder ind i global alliance: “Bæredygtighed handler ikke kun om CO2”

Arkitekt-, ingeniør- og rådgivningsvirksomheden har tilsluttet sig Global Offshore Wind Alliance, der har et mål om at opnå en havvindkapacitet på mindst 380 GW i 2030 og 2.000 GW i 2050.
Fra højre: Danmarks klimaambassadør, Thomas Anker, Rambølls koncerndirektør, Michael Simmelsgaard, director of planning hos IRENA, Elizabeth Press og CEO for the Global Wind Energy Council, Ben Blackwell.
Fra højre: Danmarks klimaambassadør, Thomas Anker, Rambølls koncerndirektør, Michael Simmelsgaard, director of planning hos IRENA, Elizabeth Press og CEO for the Global Wind Energy Council, Ben Blackwell.

I dag tilslutter Rambøll sig Global Offshore Wind Alliance (GOWA) og træder dermed – som den hidtil eneste rådgivningsvirksomhed – ind formelt ind i det offentligt/privat forum, der har til formål at understøtte en hurtigere udbredelse af havvind på globalt plan.

Læs også: Ørestad: Vil skabe “verdens første selvfinansierede og energieffektive bydel”

– Havvind er et centralt element i bestræbelserne på at reducere CO2-udledningen og modvirke klimakrisen, siger direktør for Rambølls globale vindforretning, Tim Fischer, og uddyber:

– Bæredygtighed handler ikke kun om CO2 – det handler også om at forbedre den marine biodiversitet, øge energisikkerheden og skabe arbejdspladser. Vindenergi kan levere alt dette og meget mere, men det kræver, at vi genovervejer den måde, markederne er opbygget på.

Ved slutningen af 2022 nåede havvind en global kapacitet på 64,3 GW. Alliancens mål lyder på 130 GW i 2027.
Ved slutningen af 2022 nåede havvind en global kapacitet på 64,3 GW. Alliancens mål lyder på 130 GW i 2027.

Med en årlig vækst på 25 % er vind et af Rambølls bedst performende forretningsområder, og virksomheden forventer at beskæftige omkring 1.000 medarbejdere inden for området i 2025.

Et marked i vækst og høje ambitioner

GOWA blev grundlagt af den danske regering, Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) og Global Wind Energy Council (GWEC) og samler 14 lande og nøgleaktører i vindindustrien.

Ved slutningen af 2022 nåede havvind en global kapacitet på 64,3 GW, og markedet er i vækst. GWEC forventer, at der vil være installeret 680 GW vindkraft i 2027, hvoraf 130 GW vil være havvind.

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) og IRENA er der behov for at installere en kapacitet på 2.000 GW havvind inden 2050 for at holde den globale temperaturstigning på maksimalt 1,5 C og opnå en nettoudledning på nul inden 2050.

Relateret indhold