Vi er hurtige til at fælde dom over byggeprojekter, som overskrider budgetter, tidsplaner og kvalitet – ikke mindst når det er en offentlig bygherre, som bygger for samfundets fælles pengepung. Det fyger med forklaringer i både voldgiftsretten og medierne:
“Dårlig projektledelse, fejlslagen projektering, inkompetente rådgivere, håbløs budgetlægning, udygtige entreprenører osv.”
Vi anerkender, at der nogle gange er sandheder i det, men der er faktisk også en del store offentlige og private byggerier, som går rigtig godt. Hvad nu hvis bygherrer investerede i at lære og dele erfaringer fra de vellykkede byggerier? For tilsyneladende tager ingen rigtig ved lære af skandalerne, og det undres vi over.
Lad os bruge de 98 kommuner og 5 regioner som eksempel:
Her kan der (iflg. økonomiaftalen mellem Finansministeriet og hhv. KL og Danske Regioner) bygges og renoveres for +25 mia. kroner i 2024. Hvis der blev reserveret bare 1 % til at blive klogere og bedre til at forebygge den næste fiasko, så vil der være 250 mio. kroner til at gøre fire ting inden, at der udbydes et anlægsprojekt og åbnes en byggeplads:
– Undersøg hvad der kendetegner vellykkede lignende projekter og kig gerne uden for landets grænser
– Evaluer projektets tidligste faser inden udbud
– Gennemspil forskellige risikoscenarier og handlemuligheder med sin rådgiver
– Kommuniker reelle begrænsninger ved forskellige udbudsformer til beslutningstagerne
Et forum for gode oplevelser og bedre data
Ofte nedprioriteres den indledende fase både tids- og pengemæssigt.
Skal man som kommune i dag bygge en skole, en svømmehal eller et plejecenter, så er der ikke et fælles sted at finde viden og læringer sammen med branchens øvrige aktører. Kommunen må blot håbe på at finde en god rådgiver tidligt, vide, hvad man skal spørge om til hvilken pris, og måske har kommunens anlægschef lidt goodwill hos kollegaer i andre kommuner, som vil bruge tid og kompetence på at lære fra sig. Det fælles sted for viden om, hvordan problemer forebygges, kan vi konstatere, at regionerne har manglet inden byggerierne af supersygehuse gik i gang. Så lad os ikke gentage det de næste ti år.
Her kunne branchens aktører – ikke mindst dem, som vi ved lykkes med at holde byggeprojekter på sporet, overholde budgetter og levere til tiden med et minimum af mangler – godt byde sig bedre og tidligere til.
Vi savner et forum, hvor branchen deler de gode oplevelser på baggrund af bedre og systematiske data.
Der synes at være store samfundsmæssige gevinster herved, og det vil være oplagt for de kommunale og regionale bygherrer at samle deres ønsker og behov – og måske med statens mellemkomst at få skabt en platform for at samle og formidle data om processer, udbud og samarbejdsformer, der giver flere vellykkede anlægsprojekter.
6 råd til succesfulde projekter
Alle ved godt, at med de stigende krav og store forventninger til bæredygtige klimaneutrale byggerier i både anlægs- og driftsfasen stiger risikoen for, at planer og budgetter skrider. Så det er på høje tid, at vi lærer af succeserne. Det fjerner ikke alle årsagerne til, at nogle byggerier går helt skævt, men som Sokrates er citeret for: “Undren er begyndelsen til visdom”.
Vi kan til en start prøve at pege på nogle forhold, som vi tror kan udledes af de succesfulde projekter:
– Ærlig forventningsafstemning i bygherreorganisationen før politikkerne orienteres om, hvad der kan bygges for de penge, de har afsat
– Projektet er talt igennem med en kompetent rådgiver. Ingeniøren skal trykprøve om arkitektens spektakulære skitser kan holdes inde for økonomien
– Grundighed i den indledende fase både på behov, teknologi og drift, så vi ved, hvad vi gerne vil bygge, og hvad det skal koste at drifte
– Undgå for tidligt udbud, som kun er fokuseret på pris, fordi grøften mellem vision og realiteterne bliver for dyb meget hurtigt
– Etabler en incitamentsstruktur og samarbejdskultur med entreprenøren, så konflikter løses tidligt
– Gear sin bygherreorganisation til at være beslutningsdygtig på rette niveauer, så alt ikke forsinkes.
