Vand der oversvømmer nye operationsstuer, facader der suger fugt, udsugningssystemer der skrottes, tidsplaner der skrider igen og igen og budgetoverskridelser i massevis.
Sådan er virkeligheden for de kommende supersygehuse som skal sikre en “state of the art” behandling af danskerne i de kommende år. Hospitalerne skal danne rammerne for de højt specialiserede hospitalsydelser, og finansieringen kommer fra den nye kvalitetspulje – dvs. fra os alle sammen.
Men er det virkelig hovedentreprenørerne som er ansvarlige for alle dårligdommene? Kan det være rigtigt, at entreprenør efter entreprenør, og i øvrigt ofte med årelang erfaring, begår fejl i massevis?
Nej pilen peger også i den grad på de offentlige bygherrer, her ofte regionerne, som ikke har erfaring med styring af komplicerede og store megaprojekter som supersygehusene. Ofte lægges der urealistiske budgetter og så stramme tidsplaner, at entreprenørerne har svært ved at leve op til kriterierne i udbuddene.
Det betyder, at flere og flere entreprenører siger nej tak til at deltage i udbuddene, hvilket ikke er i bygherrernes eller samfundets interesse. Senest har Vejdirektoratet lagt planer frem som skal sikre, at de får flere tilbud i forbindelse med udbuddene af deres anlægsprojekter.
Både entreprenører og bygherrer er nødt til sammen at gå udbudsprocessen nøje igennem og sikre, at der er realisme i projekterne.
Mere og grundigere forhåndsdialog før udbuddene lægges frem vil kunne sikre, at manglende realisme, for stramme tidsplaner og dårligt overblik luges ud til fordel for realistiske og bæredygtige projekter.
Regningen for alt det der går galt lander i disse år i sidste ende hos de danske skatteborgere. Det kan ikke blive ved.
Nedbryd fordommene om udenlandske hovedentreprenører
Region Hovedstaden har nedsat et ekspertudvalg med eksterne fagfolk som skal rådgive regionens egne folk i de kommende udbudsprojekter. Det er en god idé som hermed er givet videre til de fire andre regioner.
Kun gennem et uformelt og fortroligt forløb, hvor bygherrer og entreprenører udveksler erfaringer, kan vi ramme mere kvalificerede udbud og bedre projekter – og slippe for de mange dårlige sager vi har været vidne til over hele landet.
Læs også: Megaprojekter med store budgetoverskridelser og fejl – derfor går det så galt
Samtidigt kan vi gå i gang med at nedbryde fordommene om udenlandske hovedentreprenører. De står nemlig allerførst for skud, når et projekt kører skævt. Skal det forhindres i fremtiden, må det være slut med automatreaktioner overfor udenlandske virksomheder og medarbejdere, som vi får desperat brug for i fremtiden.
Også bygherrerne må være sig deres ansvar bevidst. Hele branchen skylder kommende og nuværende danske patienter, at sygehusene nu lever op til de krav og mål politikerne i enighed lagde fast, da de valgte at pumpe milliarder ind i hospitalssektoren.
Carsten Mai er politolog og politisk rådgiver og driver i dag sit eget bureau, hvor han hjælper virksomheder i bl.a. bygge- og ejendomsbranchen med public affairs, strategisk kommunikation og stakeholder management. Han har tidligere arbejdet som pressechef for Københavns overborgmester, særlig rådgiver og informationschef for finansministeren og adm. direktør i kommunikations-/lobbybranchen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';