I februar meldte rådgivervirksomheden Rambøll ud, at de ville verdens førende på CO2-reduktion. Et mål, der skulle gå på fire ben: CO2-reduktion, udvikling af bæredygtige byer og samfund, som er gode at leve i, ressourcehåndtering og cirkulær økonomi samt biodiversitet.
Nu melder rådgiveren ud med et ambitiøst mål inden for CO2: I 2030 vil Rambøll have halvere CO2-udledningen fra sine nybyggerier verden over. Det svarer til 2,5 millioner ton om året i forhold til 2021 eller det samme som den samlede årlige CO2-udledning fra 400.000 danskere.
Og det batter: Rambøll bygger Aalborg hvert år
Rambøll globale byggeriforretning omsætter for mere en 3,5 milliarder kroner, og designer hvert år omkring 10 millioner kvadratmeter bygninger. Det svarer til at bygge en by på størrelse med Aalborg hvert år.
I 2030 vil Rambølls således udlede 6 kilo CO2-ækvivalenter pr kvadratmeter nybyggeri årligt. Det er 10-20% mere ambitiøst end Bygningsreglementet i Danmark.
Reduktionen skal komme fra den indlejrede CO2, dvs. fra de drivhusgasser, der frigives i byggematerialernes levetid lige fra udvinding af råmateriale, transport, produktion, opførelse og brug til nedtagning og bortskaffelse. Den indlejrede CO2 fra byggeri står i dag for 11 procent af den globale CO2-udledning, og udgør typisk 600 kg CO2 pr kvadratmeter igennem hele et byggeprojekts levetid.
– I dag designes langt de fleste nye bygninger i EU som næsten nul-energi bygninger og den lille energi, der bruges til at drive bygningerne vil snart være CO2-neutral. Med andre ord vil fremtidens bygninger kun udlede minimale mængder CO2, når først de er bygget, siger Peter Heymann Andersen, Koncerndirektør i Rambøll med ansvar for virksomhedens globale byggeriforretning.
Materialerne er den store klimasyndere
Han peger på, at der i virkeligheden er enorme mængder emissioner fra produktionen af materialerne i forbindelse med bygningernes opførelse – og de skal håndteres:
– Forskning viser, at i nybyggeri i Danmark udgør byggematerialerne alene 80 procent af klimapåvirkningerne over en 50-årig periode. Driftsenergien står for de sidste 20 procent. Der er derfor rigtig god grund til at fokusere på materialevalg før og byggeaktiviteter under opførelsen af et nyt byggeri, og vi har derfor sat en ambition om, at reducere CO2-udledningen fra materialerne i vores nybyggeriprojekter med 50 procent i 2030, siger han.
Fra 2022 er Rambøll derfor begyndt at beregne den indlejrede CO2 på alle nybyggeriprojekter globalt, der er større end 1000 kvadratmeter, selv når kunderne ikke beder om det.
– Vi vurderer, at i 2030 vil de bygninger, vi designer have reduceret CO2-udledningen med 2,5 mio. ton om året i forhold til 2021. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra 400.000 danskere, fortæller Peter Heymann Andersen.
17 modeller førte til en træbygning
Et praktisk eksempel på den tankegang, Rambøll ønsker at fremme, er bygningen Kaj 16 i Gøteborg, tegnet af Dorthe Mandrup, og med Rambøll som rådgivende ingeniør på konstruktioner og geoteknik.
Byggeriet på 37,500 kvadratmeter kommer til at indeholde kontorer, boliger, detailhandel, restauranter og kulturelle attraktioner, og målet er at det certificeres med LEED Platin, som er den højeste mulige bæredygtighedscertificering inden for den amerikanske standard LEED.
Rambøll skabte tidligt i projektet 17 forskellige modeller af byggeriet baseret på forskellige byggemetoder. Modellerne blev vurderet ud fra deres samlede CO2-udledning samt andre ønsker hos kunden såsom, hvad løsningerne betød for bygningens vægt og effektivitet på etagerne. Den endelige løsning blev en betonkerne med alle de øvrige bærende konstruktioner og facaden i træ.
Ved at bruge træ vil bygningen spare mindst 30 procent i den indlejrede CO2-udledning fra materialerne sammenlignet med en tilsvarende bygning i beton. Og det selvom bygningen også rummer beton i en tyk pælefunderet bundplade på grund af dårlige jordbundsforhold i Gøteborg samt en podiebetonkonstruktion i fem niveauer.
CO2 regnskabet skal styre ligesom omkostningsbudgettet
Udover den store CO2-gevinst, der bliver hentet fra materialevalget, arbejder man også med at upcycle en eksisterende betonbygning på grunden og genbruge eksisterende materialer fra andre nærliggende byggerier i bygningen. Målet er, at al betonen fra den tidligere bygning på grunden skal genbruges i Kaj 16 og at al armeringsstålet i bygningen skal være genbrugsstål.
CO2 budget giver gennemsigtighed i byggeriets udledning, mens det er på tegnebrættet.
Peter Heymann Andersen fortæller, at måden man reducerer den indlejrede CO2 i et byggeriprojekt svarer til at styre et projekts omkostningsbudget.
– Man starter med at udarbejde et CO2 budget, altså et mål for projektets maksimale samlede CO2-udledning over tid, og baserer derefter alle sine designbeslutninger og materialevalg på dette budget. Hvis man ender over budgettet, må man gå tilbage og ændre på nogle beslutninger. Rambøll har bevist, at ved blot at forvalte et CO2-budget kan man reducere den indlejrede CO2-udledning med 30 procent uden ekstra omkostninger, siger han.
Vil kærve miljødeklarationer på byggematerialerne
Men for at byggebranchen for alvor kan lykkes med at fremme brugen af klimavenlige materialer, kræver det, at man kender de enkelte byggematerialers specifikke CO2-profil. I dag beregner den danske byggebranche imidlertid hovedsageligt en bygnings klimapåvirkning over dets livscyklus (LCA-beregning) med generiske data fra produktkategorier, fordi produktspecifikke miljøvaredeklarationer ikke er til rådighed i tilstrækkeligt omfang.
Rambøll vil derfor som led i sin nye ambition stille krav til materialeleverandørerne både i Danmark men også globalt, om at de skal levere specifikke data på deres materialers udledning og opfordre dem til at udvikle materialer, der er mindre CO2-belastende.
– Byggebranchen skal starte med at opbygge præcise data, som skal give et mere oplyst grundlag at tage beslutninger om bæredygtigt indkøb af materialer på. For en mursten er ikke bare en mursten. Det er best in class, vi ønsker at bygge med i fremtiden, siger Peter Heymann Andersen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';