Selvom Stejlepladsen i Sydhavnen egentlig har navn efter de pæle, man hænger fiskegarnet op til tørre på, så ledte navnet tirsdag aften snarere tankerne hen på den middelalderlige afstraffelsesmetode.
For By og Havn og Københavns Kommunes repræsentanter måtte tage nogle hug for byggeprojektet, der ellers er vedtaget af et politisk flertal i borgerrepræsentationen, men politikerne var ikke til stede.
På os gør det ondt i hjertet, for det er en kontinuerlig ødelæggelse af København, I har gang i. I udvikler ikke, I afvikler byen, og I afvikler et stykke natur for at hælde beton, glas og stål udover det
Borger, Sydhavnen
Mødet var ikke til for at debattere selve beslutningen, men derimod for at præsentere arkitekterne Christensen og Co Arkitekters forslag til udviklingen af Stejlepladsen.
Som en tyv om natten
Men da de omkring 100 fremmødte borgere havde indtaget pladserne, og der blev åbnet for spørgsmål fra salen, stod det klart, at frustrationerne over byggeplanerne ikke er blevet mindre, siden området blev affredet i Folketinget i marts i år, og det blev vedtaget at bygge på grunden.
– Det er under et år siden, at det pludselig stod i mit Facebook-feed, at det om natten var blevet besluttet, at denne her bydel skulle bebygges. Og nu står I her og præsenterer et arkitektforslag. Jeg vil gerne vide, hvorfor denne proces skulle gå så hurtigt? Hvorfor var der ikke tid til at tænke sig om? Lød det fra en kvinde blandt tilskuerne.
– På os gør det ondt i hjertet, for det er en kontinuerlig ødelæggelse af København, I har gang i. I udvikler ikke, I afvikler byen, og I afvikler et stykke natur for at hælde beton, glas og stål udover det. I det center, der er i min hjerne, hvor kreativiteten fødes ud af, der har I en hjerneblødning. Det her er, hvad der sker, når man giver ansvarsløse mennesker en akademisk platform, lød det fra en tydeligt følelsesladet mandlig tilskuer.
Usædvanlig meget dialog
By og Havns direktør Anne Skovbro understregede, at politikerne står bag beslutningen, og at By og Havn udfører opgaven, men at det er en klar strategi at have dialog med borgerne.
– Fra By og Havn har vi fået et opdrag af vores ejer, og det prøver vi at opfylde så godt som muligt. Vi er fuldstændig klar over, at der vil være nogen, der ikke synes, det var en god idé, og at det kommer som en tyv om natten. Og derfor har vi nedsat en følgegruppe for at holde en tæt dialog hele vejen. Det er ikke usædvanligt, at man har en arkitektkonkurrence først og så har et lokalplanforslag. Her bruger vi meget mere dialog, end vi har gjort i andre sager. Så kan man sige, at det er beklageligt, men vi bruger rigtig meget dialog, lød det fra Anne Skovbro.
Men det var egentlig ikke selve vinderforslaget i arkitektkonkurrencen, der mødte kritik. Snarere tværtimod. Både Knud Erik Hansen fra Danmarks Naturfredningsforening og flere sydhavnsboende arkitekter roste forslaget, der blandt andet skaber plads til selvbyg, blandede ejerformer, og som foreslår at bygge så tæt og lavt som muligt.
Et hælerprojekt
Knud Erik Hansen roste arkitekternes forslag, men han delte opfattelsen af at være blevet bestjålet med flere af aftenens deltagere og ærgrede sig over, at politikerne ikke var der til at modtage kritikken.
– Det her er jo et projekt, hvor nogen har stjålet vores jord. Det her var fredet område, og fredet jord har man jo, fordi man skal bevare det for evigt. Men det blev stjålet fra os som en tyv om natten. Det var ikke jer, men Folketinget der kom og stjal det fra os. Så jeg vil altid tænke på det her som et hælerprojekt. At det er et projekt, hvor I bygger noget på stjålet jord for at tjene penge, lød det fra Knud Erik Hansen fra Danmarks Naturfredningsforening København.
Selv arkitekterne Christensen og Co. har haft betænkeligheder ved projektet. Det fortalte Michael Christensen ved aftenens møde.
– Vi har også mennesker på min tegnestue, der bor i Sydhavnen, og vi har også diskuteret det intenst, om vi skulle gå ind i denne her opgave. Men det, der er vigtigt for os, er, at det ikke er private developere, der skal lave nogle hurtige ejerlejligheder, hvor de så skal ud med 30 procent af fortjenesten og videre. Så havde vi ikke været her, sagde Michael Christensen, der fortsatte med at argumentere for deres deltagelse:
– Det, at det er offentlige midler og PFA, vores alle sammens pensionspenge, der står bag, gør, at vi håber, de også skal leve af et moralsk afkast af, hvordan de bebygger denne her grund. Vi tror at med det udgangspunkt, og med det ejerhold der er, så er der en anden forudsætning, end hvis det var alle mulige “Mercedes’er” og “BMW’er”, der stod bag, lød det fra arkitekt bag vinderforslaget, Michael Christensen.
Folkemøde har påvirket
Sydhavnerne har gjort en dyd ud af at bruge demokratiet til at råbe op om deres utilfredshed med byggeprojektet. Både foreningen Fiskerhavnens Venner og Sydhavnens Folkemøde, der blev holdt første gang i september, har gjort deres for at påvirke beslutningerne. Desuden brugte Fredningsalliancen aftenens møde til at proklamere, at de agter at trække Københavns Kommune i Planklagenævnet.
Initiativtager til Sydhavnens Folkemøde, Rikke Rohr, der selv er sydhavner og arkitekt, er ikke imponeret over aftenens møde og processen omkring Stejleplads-projektet.
– Jeg synes, det virker useriøst, at det ikke er de rette mennesker, der er her, som kan svare på de spørgsmål, vi har. Folk gider ikke blive ved at møde op til de her møder, når de ikke kan få svar, og det kan bekymre mig, om der er borgere, der falder fra af den grund, siger Rikke Rohr.
Men hun mener dog, at det har betydet noget, at Sydhavnens Folkemøde skabte opmærksomhed og debat om byggeri i området.
– Det positive er, tror jeg, at det er et langt mere ambitiøst projekt, end hvis vi slet ikke havde holdt noget folkemøde, og der er mere dialog. Jeg tror også, folkemødet var med til at modarbejde den apati, som opstod hos mange borgere. Så derfor fortsætter vi også med folkemødet de kommende år, siger Rikke Rohr.
Borgernes kommentarer til vinderforslaget tages med i den videre proces, og bliver ifølge By og Havn også videregivet til Københavns Kommunes politikere. Den foreløbige tidsplan lyder på, at et forslag til lokalplanen skal i politisk behandling til maj eller juni måned næste år.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';