Brancheorganisation ser gerne mere kontrol med byggeriet

Københavns Kommune har succes med en indsatsstyrke mod social dumping. Tiltaget har også merit i resten af landet, mener Dansk Byggeri.
Erhvervspolitisk direktør ved Dansk Byggeri Torben Liborius sætter pris på at især Københavns Kommune er kommet ind i kampen mod social dumping. Foto: Dansk Byggeri.
Erhvervspolitisk direktør ved Dansk Byggeri Torben Liborius sætter pris på at især Københavns Kommune er kommet ind i kampen mod social dumping. Foto: Dansk Byggeri.

Social dumping er et fænomen, som er blevet stadig mere almindeligt i Danmark, hvorfor indsatsen mod samme også er skærpet.

Senest i København, hvor en særlig indsatsstyrke har været på jagt efter uhæderlige arbejdsgivere på kommunens byggepladser, som Dagens Byggeri skrev fredag.

Problmet med social dumping er langt mindre, end det bliver pisket op til. Men det forekommer, og det er ikke okay.

Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør, Dansk Byggeri

Og spørger man brancheorganisationen Dansk Byggeri, er det en god idé, at kommunerne melder sig ind i arbejdet med at gå de sociale forhold på byggepladserne efter i sømmene, selv om det hidtil har været en opgave for fagbevægelsen.

– Når man som kommune benytter sig af arbejdsklausuler, skal man også have kontrol med, at de bliver overholdt, siger erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri Torben Liborius.

Han anbefaler, at kontrollen skal være risikobaseret, hvor man tager udgangspunkt i tip, formodninger og historik i stedet fot tilfældige stikprøver. Netop den form som Københavns Kommune har praktiseret det seneste år og haft en del succes med. Man er gået fra at finde problemer i blot 5,5 procent af kontrolbesøgene mod nu cirka 60 procent.

Mindsteløn er ikke til diskussion

Torben Liborius vil imidlertid ikke forholde sig til, om den stigende hyppighed i antallet af afslørede “sociale dumpere” er meget eller lidt. Frekvensen på 60 procent af 186 besøg siden nytår får ham til at sige følgende:

– Er tallet stort eller småt? Det ved jeg ikke. Der er rigtig mange byggepladser, og der er rigtig mange, som arbejder på de byggepladser. Og så er der en del, der ikke er medlemmer hos os. Ja, og som heller ikke har en overenskomst for den sags skyld, siger han og understreger, at man arbejder ihærdigt med at få især udenlandske firmaer til at rette ind på danske forhold.

– Danske overenskomster er ikke lette at finde ud af, hvis man kommer fra eksempelvis Polen. Der er forhold som pensioner og forsikringer, som de slet ikke er bekendt med at skulle betale til, siger han, men tilføjer hurtigt:

– Dermed ikke sagt, at der ikke skal være styr på sagerne. Mindsteløn er mindsteløn, og i sagen fra København, hvor man har betalt sine medarbejdere under halvdelen, er der ingen tvivl. Det er social dumping, og det skal stoppes, siger han.

Tror ikke på ens tilsyn

Derfor sender han alligevel en opfordring til de kommuner, som overvejer at begynde en kontrol efter Københavnsk forskrift.

– Der er store forskelle på, hvordan de sociale kontrakter er stykket sammen fra kommune til kommune, og jeg tror derfor ikke, at man bare kan kopiere hovedstadens tilsynsmodel, lyder det fra Torben Liborius, som også håber på, at kommunerne bliver bedre til at varetage deres rolle som bygherre.

– Hvis de bliver bedre til ikke bare at købe til laveste pris, og hvis de blev bedre til at instruere parterne i, hvordan overenskomsten skal overholdes, tror jeg, man kunne undgå mange problemer med lovbrud, siger han og understreger, at problemet med social dumping er blæst let ud af proportioner.

– Der er ikke tale om, at 60 procent af byggepladserne er ramt af social dumping, tilsynet er jo netop risikobaseret. Det er min opfattelse, at problemet er langt mindre, end det bliver pisket op til. Men selvfølgelig forekommer det. Og der hvor lønnen råt er sat under overenskomstens mindste niveau. Det er ikke okay, siger han.

Relateret indhold