Der har de senere år været gjort en stor indsats for at trække flere elever fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne. Men det tyder på, at indsatsen har været om ikke spildt, så har resultaterne været meget begrænsede, idet de seneste tal viser, at færre end 20 procent søger ind på erhvervsskoleuddannelserne i år.
Administrerende direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler siger til Dagens Byggeri, at han er skuffet over det lave ansøgertal til erhvervsskolerne:
– Det er stagneret, og det er ikke lykkedes for os at knække kurven. Det er vi nødt til, fordi vi har brug for flere faguddannede på arbejdsmarkedet. Der er mangel på faglært arbejdskraft allerede nu, siger Lars Kunov til Dagens Byggeri.
Mangler projekter
Han peger på, at der er gjort en enorm indsats for at få flere til at vælge erhvervsskolerne, men det har ikke givet de ønskede resultater:
– Vi er nødt til i højere grad at blive en del af den almindelige undervisning i grundskolen. Det er ikke nok med sodavandsbesøg. Vi skal lave projekter sammen med eleverne. Undervisningen i grundskolen skal være mere praktisk orienteret, så den inspirerer til at tage en erhvervsuddannelse. Og så bliver vi nødt til at kigge på udskolingen i 10. klasse, som i langt højere grad bør kobles til erhvervsskolerne. Stod det til mig, kommer 10. klasse i fremtiden til at ligge på en erhvervsskole, siger Lars Kunov videre.
Bedre end ingenting
Erhvervsskolerne har tidligere peget på muligheden med et egentlig basisår, men det blev kun til 20 uger. Det er, mener Lars Kunov, bedre end ingenting, men det er stadig nogle meget komprimerede forløb:
– En elev fra erhvervsuddannelserne har betalt sin uddannelse tilbage – plus lidt ekstra oveni – når de får deres svendebrev. Det kan man ikke ligefrem sige om de gymnasiale uddannelser. Måske skulle man ikke være helt så fedtet med, hvor mange offentlige midler, man bruger på erhvervsuddannelserne, siger Danske Erhvervsskolers administrerende direktør.
Regnearket var åbnet
Han understreger, at man på erhvervsskolerne har brug for flere elever med et bogligt niveau, der svarer til en gammeldags Realeksamen:
– Det er krævende at tage en erhvervsuddannelse. Men folkeskolen kunne lave nogle flere fag, der er lidt mere anvendelsesorienterede, siger direktøren fra Danske Erhvervsskoler, der mener, at politikerne lavede en god erhvervsskolereform, men de havde desværre også regnearket åbent, da de lavede reformen:
– Det betyder, at når de unge ser ind i vores tilbud, ser de et meget intensivt forløb, hvor der er meget kort tid til at nå de forskellige mål. I gymnasiet har eleverne væsentlig længere tid til at modnes, arbejde med tingene og få venner. Det, tror jeg desværre, er årsagen til, at nogle vælger gymnasiet og ikke erhvervsskolerne. Vi er blevet en tand for effektive i vores fokus på, at man skal ud i den anden ende og have et job Det er vigtigt fortsat at have fokus på det, men vi skal nok have lidt mere tid til at arbejde med de unge mennesker, slutter Lars Kunov.
