Betalingsfrister overholdes ikke

Fire år gammel lov, der fastlægger løbende måned plus 30 dage, som maksimal betalingsfrist for det offentlige og store virksomheder, overholdes kun af det offentlige.
Vi hører om problemet gang på gang. Under finanskrisen strammede de store virksomheder deres betalingsvilkår til op mod 90-120 dage, siger Jeppe Rosenmeyer. Foto: Colourbox.
Vi hører om problemet gang på gang. Under finanskrisen strammede de store virksomheder deres betalingsvilkår til op mod 90-120 dage, siger Jeppe Rosenmeyer. Foto: Colourbox.

Selv om en lov fra 2012 skulle forhindre såvel det offentlige som store virksomheder i at kræve urimeligt lange kredittider over for deres underleverandører med eksempelvis byggeydelser, misbruger især store virksomheder stadig deres dominerende position ved at tvinge mindre virksomheder til at optræde i rollen som gratis kassekredit.

Ifølge en opgørelse fra ‘Leder Idag’ havde de 100 største danske ikke-finansielle virksomheder ved udgangen af juni 2016 øget deres leverandørgæld med 30 milliarder kroner på blot ét år til 198 milliarder kroner.

… mange små virksomheder må vente urimeligt lang tid på deres penge.

Chefkonsulent Jeppe Rosenmejer Håndværksrådet

Ikke overrasket

Håndværksrådets chefkonsulent Jeppe Rosenmejer siger til Dagens Byggeri, at udviklingen ikke kommer bag på ham:

– Vi hører om problemet gang på gang. Under finanskrisen strammede de store virksomheder deres betalingsvilkår til op mod 90-120 dage. Det betød, at mange små virksomheder må vente urimeligt lang tid på deres penge. Er det løbende måned plus 90 dage, kan det vare op til fire måneder at få de penge, den store virksomhed skylder. Det trækker hårdt på likviditeten og kan koste en virksomhed dens eksistens. Det styrker de store virksomheders likviditet, men det svarer til, at de store virksomheder reelt optager et rentefrit lån, når de kræver lange betalingsrister, så de små virksomheder må i banken for at få en kassekredit, siger Jeppe Rosenmejer.

Intet valg

Han kalder det dybt uhensigtsmæssigt at skubbe gældsbyrden derhen, hvor det er dyrest at finansiere:

– Det er de små virksomheder, der så må låne penge i banken. De har reelt ikke noget andet valg end at acceptere de lange betalingsfrister. Det er take it og leave it. Samtidig stilles de små virksomheder også ofte over for krav om garantistillelse til det offentlige ved opgaver, og det kan være svært at opnå i banken, hvis man har en anstrengt likviditet på grund af mange tilgodehavender, siger Jeppe Rosenmejer.

Bedre hos kommuner

Mens betalingsvilligheden hos de store virksomheder er blevet forlænget, så er der godt nyt i forhold til kommunerne:

– Efter lovrevisionen for fire år siden, er der blevet strammet gevaldigt op i kommunerne. Loven betød, at der ikke kunne aftales betalingsbetingelser længere end 30 dage, og det har betydet, at betalinger fra kommunerne typisk kommer til tiden. Det er klart de største virksomheder, der er synderne, slutter Jeppe Rosenmejer.

Relateret indhold