Tagrensning forurener ikke med asbest

Arbejdstilsynet tillader højtryksspuling af asbesttage med en højtryksspulingskasse.
Når Arbejdstilsynet giver dispensation og tillader højtryksrensning af asbestholdige, tage stilles der efter arbejdsmiljøreglerne meget strenge krav til udførelsen, så der ikke sker en spredning af asbestfibre under arbejdet til mennesker og det omkringliggende miljø. Foto: Colourbox.
Når Arbejdstilsynet giver dispensation og tillader højtryksrensning af asbestholdige, tage stilles der efter arbejdsmiljøreglerne meget strenge krav til udførelsen, så der ikke sker en spredning af asbestfibre under arbejdet til mennesker og det omkringliggende miljø. Foto: Colourbox.

Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl har modtaget en henvendelse fra en borger, der peger på, at Arbejdstilsynet overtræder lovgivningen ved at tillade asbestforurening.

Det sker med henvisning til, at Arbejdstilsynet tillader højtryksspuling af asbesttage med en højtryksspulingskasse, som afgiver asbest til luft og miljø, selvom det er forbudt.

De danske asbestregler bygger på direktivet om asbest, men går videre i forhold til forbuddet mod højtryksspuling …

Jørn Neergaard-Larsen Beskæftigelsesminister

Borgeren peger på, at rensning af asbesttage med såkaldt blød vandstråle også frigiver asbest til luft jord og vandløb.

Borgeren noterer blandt andet, at Danmark har det største antal lungkræftstilfælde i Europa, og Danmark er det land i Europa, som har flest asbesttage. Han peger desuden på, at EU har vedtaget, at al asbest i EU skal fjernes inden 2028.

Strenge krav

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard-Larsen slår fast, at det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at de ansatte kan arbejde med asbest på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuld forsvarlig måde:

– Som udgangspunkt er der således forbud mod højtryksrensning af eternittage indeholdende asbest.

I de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet alligevel giver dispensation til sådant arbejde, stilles der efter arbejdsmiljøreglerne meget strenge krav til udførelsen, så der ikke sker en spredning af asbestfibre under arbejdet til mennesker og det omkringliggende miljø. Der er på EU-plan ikke forbud mod arbejde med asbestholdige materialer, men i stedet fastsat restriktive minimumsregler for arbejdet i det særlige asbestdirektiv fra 1983. De danske asbestregler bygger på direktivet om asbest, men går videre i forhold til forbuddet mod højtryksspuling af asbestholdige materialer, som ikke er et krav i direktivet, oplyser ministeren.

Hovedkonklusion

Ministeren henviser i øvrigt til oplysninger fra, at Arbejdstilsynet om, at hovedkonklusionen i Miljøstyrelsens rapport over måling af asbestforurening i forbindelse med tagrenovering fra 2007 er, at der under en højtryksrensning af et asbestholdigt eternittag ikke kunne påvises en asbestforurening over baggrundsniveauet, når arbejdet blev udført i henhold til de gældende regler:

– Arbejdstilsynet har ikke kendskab til danske eller internationale undersøgelser, som påviser andre konklusioner i forhold til asbestforurening i forbindelse med tagrensning. Det er således Arbejdstilsynets vurdering, at der ikke er sundhedsfagligt belæg for at forbyde dispensationer til højtryksrensning af asbestholdige tage, slutter Jørn Neergaard-Larsen.

Relateret indhold