Nye tider på Panum efter smart-registrering

Panum er en del af Københavns Universitet (KU), som udvides i øjeblikket med den imposante Mærsk Bygning, der efter planen skal rumme et internationalt centrum for forskning og undervisning med fokus på livsstilssygdomme, sund aldring, farmakologi, immunologi og hjerte-karsygdomme mv.

Når Mærsk Bygningen står færdig, vil Panums samlede bygningsareal blive godt 140.000 kvadratmeter, og Panum, der organisatorisk hører under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, vil samtidig blive den største samlede energiaftager på hele KU.

Der er ingen tvivl om, at KU-HVAC programmet og de detaljerede data, det indeholder, er af stor betydning, når vi skal vurdere det tekniske grundlag for den fremtidige fjernvarmeleverance.

Ingeniør Bo Ravn Christensen KU Campus Service

Heterogen bygningsmasse

Energiforbrug er en stor post på regnskabet. Som ved medicinsk produktion og forskning stilles der også på Panum helt særlige krav til f.eks. luftskifte, temperatur samt fugtighed.

– Panum er en udpræget heterogen bygningsmasse med meget forskellige brugere. Den forskning og undervisning, der foregår i dagligdagen – samt ikke mindst det specialudstyr, der anvendes – stiller en række komplekse krav til den måde, vi håndterer de tekniske installationer på, fortæller ingeniør Bo Ravn Christensen, projektleder i KU Campus Service, der arbejder med vedligeholdelsesopgaver på Panum.

Han og det rådgivende ingeniørfirma Sweco startede sidste år et omfattende arbejde med at få registreret samtlige tekniske anlæg og installationer på hele Panum.

– Vi havde gennem nogen tid måttet erkende, at vores dokumentations opretning simpelthen ikke havde været god nok. Gennem de mere end 40 år, som Panum har eksisteret, er der foretaget talrige ændringer og renoveringer af bygninger og installationer. Problemet var bare, at der ikke havde været en ensartet og veldefineret måde, at samle ordentligt op på disse ændringer og renoveringer Det betød reelt, at vi fremadrettet kunne risikere at skulle drifte og udvikle på grundlag af en dokumentation, som ikke ‘viste’ virkeligheden, hvilket ville være meget uhensigtsmæssigt, da vi står over for nogle af de mest komplekse driftsmæssige tilpasninger i Panums historie. Nemlig de tilpasninger, der følger af HOFORs kommende omlægning af varmeforsyningen fra damp til vand, siger Bo Ravn Christensen.

Dyr overgang

Udfordringerne med HOFORs omlægning af fjernvarmen fra damp til varmt vand er særligt store for KU og Panum i særdeleshed.

Omlægningen til fjernvarme baseret på varmt vand betyder, at Panum fremover får leveret en lavere temperatur til bygningernes anlæg og installationer. Selve fremløbstemperaturen falder fra 90 til blot 60 grader. Det er ensbetydende med, at radiatorerne i bygningerne vil levere mindre varme, hvilket er skidt for brugerne. Men det betyder også, at de varmeflader, der forvarmer luften i ventilationsanlæggene yder mindre, og det har måske endda langt mere vidtrækkende konsekvenser, når det gælder laboratorier, stalde mv.

– Hvis vi siger, at radiatorerne i dag yder 100 procent, så vil den lavere fremløbstemperatur betyde, at vi efter omstillingen til varmt vand skulle indbygge nye radiatorer med 50 procent større overflade for at opnå samme effekt, siger Bo Ravn Christensen.

Men udfordringen er langt større end blot radiatorerne.

– Én ting er, at HOFORs omlægning til varmt vand betyder, at vi for eksempel skal udskifte varmeafgivere og varmeflader i ventilationsaggregater. En anden ting er, at vi bliver nødt til at etablere helt nye eldrevne dampgeneratorer til f.eks. autoklavering, og vi skal igennem en større udskiftning af installationer i kritiske rum som laboratorier og stalde for at kunne opretholde de temperaturer og det indeklima, som kræves, for at forskning og undervisning kan foregå, som det gør i dag, uddyber Bo Ravn Christensen.

For Panum alene betyder omlægningen til varmt vand øgede omkostninger i niveauet 100 mio. kr. Og for KU samlet set er niveauet i størrelsesordenen 500 mio. kr. For en stor uddannelsesinstitution, der hele tiden presses på økonomien, er det ganske store beløb, der skal lånefinansieres – også selvom HOFOR dækker omkostningerne til nedtagning af den gamle dampcentral og etablering af en ny fuldt kørende varmtvandscentral.

Fuld kontrol på et år

Bo Ravn Christensen og hans kollegaer påbegyndte derfor for lidt over et år siden i samarbejde med eksperter fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Sweco den detaljerede registrering af samtlige tekniske installationer på Panum.

– Vi vendte på det nærmeste vrangen ud på bygningerne. Vi havde tekniske eksperter kravlende rundt under gulvene og på lofterne. Alt blev registreret, understreger Bo og fortsætter:

– Men registreringerne har kun begrænset værdi, hvis ikke de indsamlede data efterfølgende kan anvendes i en struktureret, fremadrettet proces, når drifts- og vedligeholdelsesplanerne skal lægges og konkret arbejde udføres og kontrolleres. Vi var derfor meget opmærksomme på, at vi var nødt til at have en eller anden form for software og registreringsdatabase, som vi kunne lægge alle data ind i.

Ud fra fælles drøftelser udviklede Swecos eksperter derfor programmet KU-HVAC. KU-HVAC er opbygget, så alle brugergrupper – f.eks. driftsmedarbejdere, rådgivere og entreprenører – kan anvende programmet i forhold til de specifikke opgaver, som de hver især skal løse.

Alle registreringer blev indlæst i programmet. Bygninger, rumtyper, eksisterende tegninger, originale dokumenter, fotos og anlægsnumre blev koblet sammen, og programmets basisdata kom endvidere til at bestå af anlægslogs, komponentlogs, rumlogs, blandesløjfelogs, driftstemperaturer, brugeradgange etc.

– Samlet set har programmet givet et helt unikt overblik. Den enkelte bruger kan efter behov skabe individuelle rapporter på rum eller anlæg, finde sammenhænge, konsekvenser, kritiske anlæg og rum samt finde komplette anlægsinformationer og producentdokumentationer mv. Men næsten vigtigst af alt har programmet givet os et enestående overblik over de rum og anlæg, hvor der mangler informationer, tegninger eller data, forklarer Bo Ravn Christensen.

Fremtiden er transparent

Perspektiverne for KU-HVAC programmet er interessante, når man betragter processen med omlægningen af fjernvarmeleverancen.

– Der er ingen tvivl om, at KU-HVAC programmet og de detaljerede data, det indeholder, er af stor betydning, når vi skal vurdere det tekniske grundlag for den fremtidige fjernvarmeleverance. Vi ved præcis, hvordan vores anlæg performer, og derfor kan vi med stor sikkerhed vurdere kravene til returvandets temperatur, afkølingen og hvilken effektleverance, vi har behov for på Panum. KU-HVAC programmet giver os også i den femårige overgangsperiode, som HOFOR har givet os, mulighed for løbende at registrere de faktiske anlæg og dermed løbende vurdere om anlæg er over- eller underdimensionerede. Hvis et område, f.eks. ventilation, skal øges i effekt, så opdateres alle data i systemet, og derved bliver det nemmere at målstyre og erfaringslære. Det har kæmpe økonomisk og driftsmæssig betydning, understreger Bo Ravn Christensen.

Men ifølge Bo Ravn Christensen er det de langsigtede perspektiver med fuld transparens i anlæggene, der virkelig er spændende at kigge nærmere på.

– Ved at kunne overvåge, registrere og dokumentere bedre ved hjælp af KU-HVAC programmet, vil vi meget præcist kunne arbejde med at optimere vores anlæg. Dermed vil vi kunne opnå en bedre performance og forbedret indre forsyningssikkerhed. Men vi opnår også den væsentlige fordel, at alle, der arbejder med Panums anlæg, taler ud fra samme forudsætninger. Det gælder både vores egne driftsmedarbejdere og eksterne leverandører som arkitekter, rådgivere og entreprenører. Alle kender f.eks. forudsætningerne for at udarbejde projektbeskrivelser og tilbud. Hvis arbejde, der er udført på et anlæg, har konsekvenser for et andet anlægs funktion, fremgår det klart i programmet. Så intet kan fejes ind under gulvtæppet, og ingen kan være i tvivl om deres ansvar og den opgave, der skal løses. Alt SKAL registreres i KU-HVAC, slutter Bo Ravn Christensen.

KU-HVAC programmet og den detaljerede registrering af de tekniske anlæg giver også nye muligheder for Servi Center SUND (SCS), når det gælder fremtidig uddannelse af driftsmedarbejdere, gennemførelse af de lovpligtige eftersyn samt forudsætningerne for at kunne reagere hurtigere på brugernes krav til regulering af bygningernes indeklima. Bo Ravn Christensen ser KU-HVAC som første step på vejen mod det langsigtede mål, der er etableringen af et samlet facility management system for Panum.