Dansk Arbejdsgiverforening og LO er tilsyneladende sammen med beskæftigelsesminister Jørn Neergaard-Larsen godt i gang med at bage en økonomisk rævekage, der skal tørre ansvaret for social dumping af på en fond betalt af alle arbejdsgivere i Danmark, i stedet for at lade de ansvarlige for forseelserne betale regningen. Det mener Dansk Håndværk.
Baggrunden er Håndhævelsesdirektivet fra EU, der opererer med kædeansvar, men for at slippe uden om det etableres den nævnte fond:
Hvis fonden bliver tømt, er der kun virksomhederne til at betale. Så bliver satserne hævet, og så er der penge i kassen igen til, at flere kan løbe fra regningen.
Niels Techen Formand, Dansk Håndværk
– Udenlandske virksomheder skal kunne holdes ansvarlige, hvis de ikke overholder danske overenskomster og eksempelvis ikke udbetaler løn til udstationerede ansatte. Derfor er regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at oprette en ny fond, der skal sikre udstationerede i Danmark mod snyd med løn, og at udenlandske virksomheder ikke løber fra deres aftaler, skriver ministeren blandt andet.
Et kompromis
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen siger videre, at man med fonden kan sikre ordnede forhold for udstationerede ansatte i Danmark:
– Uden at indføre kædeansvar og gå på kompromis med den danske model. Det er for mig helt afgørende. Fonden illustrerer på glimrende vis, at det unikke danske trepartssamarbejde lever i bedste velgående. Parterne har været meget konstruktive, og vores fælles interesse i at finde sammen om løsninger, som er hele kernen i den danske model, har igen vist sin styrke, siger ministeren videre.
Regning uden vært
Noget tyder dog på, at han gør regning uden vært, når han skriver, at arbejdsmarkedets parter er enige, for der er stærk modstand – ikke mindst inden for byggeriet – mod planerne:
– Forslaget betyder, at de lovlydige virksomheder fremover skal betale for lønsikring hos de virksomheder, der ikke overholder reglerne. Det er forkasteligt. Det er ganske vist forholdsvis små beløb, men det er en principiel sag, at dem, der overholder loven, skal dække for dem, der ikke alene bryder reglerne, men også derved påfører de lovlydige virksomheder en urimelig konkurrence, siger formanden for Dansk Håndværk, Niels Techen, til Dagens Byggeri.
Han understreger, at Dansk Håndværk som arbejdsgiverorganisation ikke er blevet hørt i sagen:
– Vi repræsenterer de små og mellemstore virksomheder i Danmark, og de skal ikke have yderligere bidrag pr. ansat for at betale til dem, der løber fra regningen, siger han.
Fartbødefond?
Han sammenligner situationen med, at der blev oprettet en fartbødefond.
– Alle betaler, og dem, der får en bøde for at køre for stærkt, får refunderet udgiften af fartbødefonden. Det krænker retsbevidstheden. Godt nok er beløbet til fonden beskedent, men det er en glidebane. Der står jo i præmisserne, at bidragene til fonden efter behov bliver reguleret årligt med henblik på at tilpasse bidraget efter afholdte og forventede omkostninger i fonden. Oprettelsen af en fond løser ikke problemet med unfair konkurrence – social dumping – som især rammer de små og mellemstore virksomheder. Oprettelsen af fonden kan blive en sovepude for politikerne. Nu har man jo gjort noget, og så er problemet fremover knapt så påtrængende. Men hvad med de såkaldte kamuflerede udenlandske virksomheder, der opretter sig som danske virksomheder for at gå under radaren – RUT – og hvad med alle de udenlandske virksomheder, som ikke er overenskomstdækkede, og alle de private kunder, som lukrerer af det, spørger Niels Techen?
ATP administrerer
Lovforslaget indebærer, at fonden skal inddrive løn og bod, hvor en udenlandsk arbejdsgiver ikke har betalt som afgjort i det fagretlige system. Fonden vil omfatte udstationerede lønmodtagere, der arbejder i Danmark, og som er omfattet af en dansk overenskomst.
Fonden skal finansieres af alle ATP-pligtige danske arbejdsgivere og alle udenlandske virksomheder med ansatte, der leverer tjenesteydelser i Danmark.
Det vurderes, at cirka 130.000 bidragspligtige danske og udenlandske arbejdsgivere med i alt 2,5-2,8 millioner ansatte skal betale et årligt ordinært bidrag til fonden. Bidraget i 2016 forventes at udgøre cirka 9-10 kroner pr. ansat. Med dette bidrag dækkes foruden den løbende administration også fondens udviklingsomkostninger og dispositionsfond. Fra 2017 forventes bidraget at udgøre cirka 5 kroner årligt pr. ansat.
– Hvis fonden bliver tømt, er der kun virksomhederne til at betale. Så bliver satserne hævet, og så er der penge i kassen igen til, at flere kan løbe fra regningen, siger Niels Techen.
