ESCO-aftale om renovering af Skive-hospital

De kommende to år skal EnergiMidt foretage omfattende energirenoveringer på Regionshospitalet Skive, som også rummer Skive Sundhedshus.
I løbet af de kommende to år skal EnergiMidt foretage omfattende energirenoveringer på Regionshospitalet Skive, som også rummer Skive Sundhedshus.
I løbet af de kommende to år skal EnergiMidt foretage omfattende energirenoveringer på Regionshospitalet Skive, som også rummer Skive Sundhedshus.

Aftalen mellem EnergiMidt og Hospitalsenhed Midt er et såkaldt ESCO-projekt, hvor ESCO-partneren – i dette tilfælde EnergiMidt – garanterer for opnåelse af de aftalte energibesparelser.

Hvis besparelserne mod forventning ikke opnås, betaler ESCO-partneren differencen. Til gengæld deler bygherren og ESCO-partneren overskuddet, hvis besparelserne bliver større end lovet. Og den form for aftale gør en stor forskel for et offentligt hospital Det siger hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen.

Uden ESCO-aftaler ville det være svært for os at finde finansiering til så omfattende energiforbedrende projekter.

Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen Regionshospitalet Skive

– Uden ESCO-aftaler ville det være svært for os at finde finansiering til så omfattende energiforbedrende projekter. ESCO giver os en enestående mulighed for at opnå en række fremtidige økonomiske gevinster, samtidig med at vi får renoveret hospitalerne til glæde for såvel patienter som medarbejdere – og i sidste ende selvfølgelig også miljøet, fortæller hospitalsdirektøren.

Bedre energi

Hospitalsenhed Midt er i fuld gang med tilsvarende energi-renoveringer på hospitalerne i Viborg, Silkeborg og Hammel. Aftalen i Skive omfatter 36.500 kvadratmeter bygninger, hvoraf de ældste er fra 1937 – og seneste gennemgribende om- og tilbygning er gennemført i 1985.

Siden har teknologien udviklet sig markant, og EnergiMidt har derfor en forventning om at kunne skabe store energimæssige besparelser på hospitalet ved at renovere eksempelvis ventilation, belysning, hårde hvidevarer og isolering af store vinduespartier.

– På mange hospitaler er ventilationsanlæggene gamle og måske ikke helt optimeret efter hospitalets behov. Forskellige afdelinger og funktioner stiller forskellige krav, og når eksempelvis en tidligere sengeafdeling bliver brugt til andre formål, bliver ventilationen ikke altid justeret, så den passer til den nye funktion, fortæller projektleder hos EnergiMidt Annette Bisgaard.

Tjent hjem på 12 år

Hun forventer, at der kan hentes markante besparelser ved at skifte små, gamle anlæg ud med ét stort nyt anlæg, som i højere grad er automatiseret. Etablering af sensorer og korrekt styring af anlæg er alfa og omega i denne forbindelse.

Alt i alt forventer EnergiMidt at de foreståenge energirenoveringer vil give regionshospitalet en gennemsnitlig årlig besparelse på mindst 1,8 millioner kroner på energibudgettet. Der investeres i alt 21,5 millioner kroner i energirenoveringen, og udgifterne vil dermed være tjent hjem i løbet af 12 år.

Relateret indhold