For lidt bæredygtigt byggeri i Danmark

Det 3. bæredygtighedsseminar stiller skarpt på efterspørgsel af bæredygtigt byggeri i et internationalt perspektiv.
Gladsaxe Company House fik som den første kontorbygning i Danmark i sommer det fornemste stempel inden for bæredygtighed, DGNB Guld. Foto: NCC.
Gladsaxe Company House fik som den første kontorbygning i Danmark i sommer det fornemste stempel inden for bæredygtighed, DGNB Guld. Foto: NCC.

Siden den danske version af bæredygtighedsklassen DGNB blev lanceret i 2012, er udviklingen af DGNB gået stærkt.

I Danmark er det nu muligt at DGNB certificere kontorbyggeri, etageejendomme & rækkehuse, hospitaler samt byområder. Markedsversionen af DGNB for undervisningsinstitutioner og eksisterende bygninger forventes klar i 2016.

I Danmark er over 50 bygninger enten DGNB certificeret eller tilmeldt. Det sammenlignende tal i Tyskland er 1210.

Direktør Mette Qvist Green Building Council Denmark

– Nu er tiden moden til at se os omkring og benchmarke efterspørgslen på bæredygtigt byggeri med nærmarkeder. I Danmark er over 50 bygninger enten DGNB certificeret eller tilmeldt. Det sammenlignende tal i Tyskland er 1210, siger direktør Mette Qvist, Green Building Council Denmark.

Fokus på forskellen

Denne udvikling er bemærkelsesværdig og Byggesocietetet og Green Building Council Denmark ønsker med forskellige indlæg ved et seminar 5. november at belyse tallene bag denne tendens.

Afslutningsvis vil oplægsholderne deltage i en paneldebat, hvor emnerne der bliver debatteret tager udgangspunkt i dagens oplæg.

Program og tilmelding her.

Relateret indhold