De senere år har træbyggeri vundet mere frem, men i takt med et større pres på klodens klima og natur er træ også blevet en ressource, der skal værnes om.
I en ny rapport har forskere fra Københavns Universitet derfor kortlagt Danmarks såkaldte træstrømme, som dækker over landets samlede forbrug af træ.
Resultaterne skal fremadrettet bruges til at udnytte træet bedre, end vi gør det i dag og dermed lette presset på vores skove.
Og det ser der ud til at være behov for.
Forskernes gennemgang af de danske træstrømme viser nemlig, at op mod 44 % – eller 2 millioner m3 – af det træ, der fældes i Danmark, ikke kan spores tilbage til, hvor det er fældet eller hvilken type af træ, det er.
Og det er problematisk, mener lektor Niclas Scott Bentsen, der er en af forskerne bag rapporten:
– Det er svært at overse et hul af den størrelse i vores tal, og det store udokumenterede flow af træ er et problem, fordi vi som samfund har fokus på genanvendelse og cirkularitet. Derfor er vi nødt til at vide, hvad det ret store mørketal er for noget træ, for måske kunne vi bruge det til noget mere, end bare at brænde det af som energi, siger han og tilføjer, at tallet over det uregistrerede træ i sagens natur er behæftet med en vis usikkerhed, da det er et mørketal.
Ud fra andre tal og statistikker fra blandt andet nationalregnskabet lavet af Danmarks Statistik kan forskerne dog se, at det udokumenterede træ bruges til energiformål.
Han fortæller, at forskerne antager, at træet fældes fra arealer, der ikke er registreret som skov, såsom landbrugsarealer med juletræer, energipil og energipoppel, samt træ fra læhegn, parker, haver og naturarealer. Men de ved det reelt ikke.
90 % brændes af
Rapporten viser også at 87-90 % af vores træforbrug bruges til energiformål, mens blot 8 % af vores træ genanvendes til andre formål i eksempelvis byggeriet, industrien eller energisektoren.
– Vi er rigtig gode til at brænde træ af, men kunne godt være bedre til at bruge træet flere gange, inden vi brænder det af, siger Niclas Scott Bentsen.
Ifølge forskeren ville vores forbrug af træ – i den perfekte verden – anvendes i en såkaldt kaskade, hvor et stykke træ eksempelvis først blev brugt i byggeriet eller møbelindustrien. Resttræet kunne så omdannes til andre byggematerialer såsom spånplader, mens andre rester igen kunne blive til tekstiler, før vi til sidst brænder det af til energiformål.
– At vi bliver bedre til at anvende det samme træ til flere formål vil lette presset på vores skove, binde kulstoffet længere tid og samlet set være en stor gevinst for klimaet, siger han.
Lignende kortlægning for andre materialer
Det er første gang, at de danske træstrømme kortlægges. Men det er håbet, at tallene fremadrettet skal opgøres årligt, så der løbende kan holdes øje med, hvordan forbruget af træ udvikler sig og danne grundlag for at bruge vores ressource mest fornuftigt.
Det fortæller Niclas Scott Bentsen, der også pointerer, at en lignende kortlægning for andre materialer, som plastik kunne være gavnlig i samfundets jagt på mere bæredygtighed og mindre klimabelastning.
– Med rapporten har vi skabt det første overblik over forbruget af vores træressourcer, og det er et godt udgangspunkt for en videre diskussion blandt eksempelvis vores politikere og træindustrien, så vi kan blive mere bæredygtige på det område, siger forskeren.
Med vedtagelsen af Finansloven for 2022 blev der indgået en aftale om udarbejdelse af en skovplan. Et element i skovplanen er en analyse af træstrømmene i den danske økonomi.
Skovrådet har bl.a. peget på at der mangler en komplet kortlægning af tilgængelige træressourcer, ressourceanvendelse samt en vurdering af konsekvenser af øget import at træ til Danmark. Den nye rapport giver det første overblik over de danske træstrømme.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';